Ny direktør skal lede Jubii ind i Nordjyske-æra

Martin Schradieck stiger fra posten som kommerciel direktør til adm. direktør hos Jubii, der i december blev overtaget af Nordjyske.
Foto: PR-foto
Foto: PR-foto

Han var som kommerciel direktør del af den duo, der siden 2009 for alvor har trukket Jubii ud af skyggen fra den kendte stifter Martin Thorborg og andre kendte investorer som Skypes-medstifter Janus Friis og lavet en turn-around med et efterfølge salg af portalen som resultat.

Nu skifter den anden halvdel af duoen, Thomas Rimington, til opstartsvirksomheden Eventbuizz og efterlader derfor stolen som adm. direktør til Martin Schradieck, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Jubii lægger underskud bag sig

Jubii har effektiviseret bannerannonceforretning på portalen, og det har været afgørende for, at man i 2013 kom ud med et overskud på 7,5 mio. kroner. Ikke mindst takket være Schradiecks viden om at konvertere klik til annoncekroner, som han tog med sig fra reklamebureauet Ad Peppers. Turnarounden var med til, at Nordjyske sidste år overtog Jubii.

Det bliver Schradiecks opgave at øge omsætningen og i år minimum at nå samme resultat som sidste år.

”Vores plan er at fortsætte med at udbygge vores position som et af de førende mediehuse med fokus på digital vækst inden for vores annoncesalgs- og portalforretning. Vi har ligeledes høje forventninger til den digitale konsolidering på tværs af Nordjyske-koncernen og forventer på den baggrund at skabe endnu mere vækst i 2014,” siger Martin Schradieck i pressemeddelelsen.

Jubii overtager annoncesalg på edc.dk

Nordjyske: 2013 har været et nænsomt år

Nordjyske Medier tilbage efter dyk Jubii lægger underskud bag sig

Jubii: Redaktionelt samarbejde oplagt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også