Jubii overtager annoncesalg på edc.dk

Mediehuset Jubii tegner fra 1. juli det nationale reklamesalg på EDCs hjemmeside, edc.dk.

Mediehuset Jubii vil fra 1. juli stå i spidsen for reklamesalget på EDCs hjemmeside, edc.dk.

Ejendomsmæglerkæde, EDC, med 280.000 månedlige besøg, har besluttet at tilbyde annonceplads, og har valgt Jubii Media som partner. Jubii varetager landsdækkende annoncesalg for nogle af landets største online medier.

Jubii Medias kommercielle direktør, Martin Schradieck, siger i en pressemeddelelse:

”Vi har i den seneste tid oplevet, at store medier outsourcer annoncesalget. Det vidner om, at vores strategi er rigtig, og at efterspørgslen på vores særlige ekspertise indenfor kombinationen af vertikalt- og RTB salg er stor."

Han peger på de forskydninger, der sker på online annoncemarkedet, og Jubiis behov for at være centralt placeret i den udvikling.

Det digitale mediehus Jubii A/S blev i 2013  overtaget af Nordjydske Medier, og er i dag et mediehus, der råder over mere end 300 mio. bannervisninger om måneden fra Jubii.dk og annoncepartnere som DMI.dk, TV3.dk, Lauritz.com, Onside.dk, qxl.dk m.fl.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også