Facebook tredoblede overskud og aktien fløj i vejret

Der er fremgang på både omsætning og antallet af brugere hos Facebook, og aktien stiger.
Foto: PR/Facebook
Foto: PR/Facebook
/ritzau/

Facebook tredoblede sit overskud til 1,5 mia. dollar i første kvartal.

Det fremgik af koncernens regnskab, der blev offentliggjort efter amerikansk børstid onsdag.

Samtidig fortsætter antallet af brugere på det sociale medie med at stige. Antallet af aktive månedlige brugere steg til 1,65 mia., mens daglige brugere af Facebook steg med 16 pct. til 1,09 mia. Mange af de daglige brugere logger på Facebook fra deres mobil.

Den samlede omsætning steg til 5,38 mia. dollar i første kvartal. I første kvartal sidste år var den samlede omsætning på 3,54 mia. dollar, hvilket svarer til en stigning på 56,8 pct.

"Vi har haft en god start på året," udtaler Facebooks medstifter og administrerende direktør, Mark Zuckerberg, i forbindelse med regnskabet.

Det ses i den pæne omsætning, at det er lykkedes selskabet at tiltrække nye annoncører, mens de eksisterende annoncører har bidraget positivt til Facebooks stigende reklameindtægter, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig bliver Facebook stadig mere populær at bruge på mobiltelefonen, og det er netop annoncer på smartphones og tablets, som forventes at udgøre størstedelen af de digitale annonceindtægter i år.

Facebook-aktien steg 9,1 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også