Wired giver læsere med adblocker et ultimatum

Brugerne af det amerikanske medies hjemmeside skal enten acceptere annoncer eller betale for at få adgang til en reklamefri version.

Omtrent 20 pct. af de besøgende på Wireds hjemmeside benytter en adblocker, der fjerner annoncer på sitet. De læsere bliver om kort tid stillet over for et valg.

Enten skal de slå deres adblocker fra, betale 3,99 dollars (26 kr.) for fire ugers adgang til en version af hjemmesiden uden annoncer eller som sidste mulighed lade helt være med at besøge wired.com.

Det skriver Bloomberg Business.

Vælger man at betale for at få adgang til en reklamefri udgave, vil de steder, hvor der hidtil har været placeret annoncer, blive erstattet af artikler.

Ifølge Wireds chef for produkt- og forretningsudvikling, Mark McClusky, kommer tiltaget mod adblockere for at vise brugerne, at de har et ansvar for, at forretningen kan løbe rundt, hvis de vil have adgang til Wireds indhold.

Herhjemme vil læsere af jp.dk, der benytter adblocker, også blive mødt af en besked om, at de skal slå funktionen fra eller godkende Jyllands-Postens hjemmeside for at få adgang til det gratis indhold.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også