Spådom: Native advertising vinder frem i 2016

Mediebureau udpeger native advertising som en af de store trends i 2016. Særligt på mobile platforme vil der være noget at hente, lyder vurderingen.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

I en rapport for 2016’s tendenser forudser mediebureauet Zenithoptimedia, at native advertising bliver én af pejlemærkerne i år.

I alt peger bureauet på ti trends, og native advertising vil vinde frem, bl.a. fordi internetforbrug på mobilen betyder, at klassiske bannerannoncer kommer til kort.

"Native advertising matcher formen på det redaktionelle indhold, hvor de vises, og er designet til at blive integreret ind i den brugeroplevelse. Mens ikke-native annoncer er reduceret til annoncespecifikke placeringer på hjemmesider og i apps, er native advertising sammenflettet med indholdet," skriver Zenithoptimedia i rapporten.

Også en anden fremherskende tendens, nemlig brugen af adblocker, gør native advertising aktuelt, mener Zenithoptimedia.

I efteråret 2015 lancerede Apple en opdatering til selskabets styresystem til bl.a. Iphone, og opdateringen indeholdt muligheden for at benytte sig af adblocker.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også