MediaWatch

Google under nye konkurrence-anklager

Mens Google forbereder et forsvar mod anklager fra EU, er lignende udfordringer opstået i Indien.

Foto: Marcio Jose Sanchez/AP/POLFOTO/arkiv

Efterforskere fra de indiske konkurrencemyndigheder har i ny rapport konkluderet, at den amerikanske it-gigant Google har misbrugt sin dominerende position i online-markedsføring. Det er dog blot én i en række anklager for brud på konkurrenceregler, som Google er under globalt.

Det skriver Financial Times.

Rapporten på 714 sider, som Financial Times har fået indsigt i, viser adskillige brud på den indiske konkurrencelovgivning primært gennem AdWorks, der er Googles online-marketingservice. Således skulle it-giganten favorisere egne produkter i søgningsresultater og reklamer, hvilket er i strid med gældende lovgivning. Undersøgelse tager udgangspunkt i to klager mod Google ud af i alt fire, der er indgivet mod selskabet i Indien.

Sagen fra Indien, der skal igennem en gennemgående undersøgelse, før den kan få konsekvenser for Google, kommer mens det amerikanske selskab er i gang med at forberede et forsvar mod lignende anklager fra EU's konkurrencekommission under ledelse af danske Margrethe Vestager.

Google afviser anklagerne og siger til Financial Times, at regulatorer og myndigheder i hele verden, inklusiv i USA, Tyskland, Taiwan, Egypten og Brasilien, har undersøgt mange af de samme problemstillinger, som rapporten rejser, og ikke har fundet anledning til bekymring.

/ritzau/FINANS

Mere fra MediaWatch

Chefredaktør forlader Gaffa

I oktober stoppede mediets direktør, og nu skal bestyrelsen også finde en ny chefredaktør, da den nuværende fratræder, når kalenderen viser 2023.

Mads Brandstrup: Nej tak til Media Freedom Act

Mediepolitikken er for forskellig på tværs af de europæiske lande til, at en fælles lovgivning giver mening, skriver direktør i Danske Medier i et indlæg, der er en kommentar til EU-kommissionens danske chef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs