Analyse: Hver tiende unge er ferie-afhængig af sociale medier

Mange unge bruger sociale medier på ferien, fordi de føler sig afhængige af det, viser skandinavisk analyse.
Foto: Rui Viera/AP/Polfoto
Foto: Rui Viera/AP/Polfoto

Mange unge er så afhængige af deres social medie-relationer, at de ikke kan slippe det på ferien.

82 pct. af danske unge i alderen 18-39 år bruger de sociale medier på ferien, mens hver tiende (8 pct.) af dem svarer, at de bruger sociale medier, fordi de føler sig afhængige af det.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af hoteleksperten Hotels.com blandt flere end 4.000 respondenter fra hele Norden.

Svenske unge er mere afhængige

Ud over at føle sig afhængige af de sociale medier, bruger halvdelen af de 18-39 årige (51 pct.) de sociale medier til at holde sig opdateret på ferien. 

Knap halvdelen erkender, at de bruger de sociale medier for at holde kontakten med dem derhjemme, mens fire ud ti benytter de sociale medier til at dele deres ferieoplevelser.

De svenske unge er de største ”social-holics”. Knap hver sjette af de unge svenskere (16 pct.), der bruger sociale medier på ferien, føler sig nemlig afhængige af det, mens 8 pct. af unge nordmænd svarer, at de bruger sociale medier på ferien, fordi de føler sig afhængige.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også