MediaWatch

Politiken-direktør: Ledig chefstilling bliver hurtigt besat

Politiken mister sin digitale redaktionschef, der skal være chefredaktør på BT. Digital direktør regner med at genbesætte stillingen hurtigt.

Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

Karl Erik Stougaard skal være chefredaktør på BT. Dermed forlader han stillingen som digital redaktionschef på Politiken efter to år på posten.

Politikens digitale direktør, Frederik Wiedemann, er ikke nervøs for, at det bliver svært at finde en afløser for Karl Erik Stougaard.

"Vi har oprustet betydeligt med digitale kompetencer på redaktionen i den senere tid, så vi har et godt udgangspunkt, og den ledige stilling efter Karl Erik er både attraktiv og udfordrende, så vi regner med, at vi hurtigt kan finde den person, der kan videreføre og udvikle vores nyhedssite sammen med resten af teamet," skriver Frederik Wiedemann i en mail til MediaWatch.

Vil ikke ud med profilbeskrivelse

Frederik Wiedemann har været på Politiken siden sidste efterår. Han kom til som analysechef, og i marts fik han jobbet som digital direktør, efter Lars Grarup valgte at forlade jobbet som digital chefredaktør.

Fredeik Wiedemann lægger ikke skjul på, at Karl Erik Stougaard har været en skattet medarbejder på Politiken.

"Vi kommer til at savne Karl Erik, som både har været en dygtig chef for pol.dk og en værdsat kollega. Nu skal vi ud og finde en afløser, enten på vores egen redaktion eller eksternt. Den nærmere profilbeskrivelse holder vi foreløbig for os selv," skriver Frederik Wiedemann.

Karl Erik Stougaard tiltræder sit nye job 1. august. Han afløser Flemming Fjeldgaard, der i stedet er blevet kanal- og digitalchef på TV 3 Sport.

Nyheden om afgangen af Karl Erik Stougaard falder samme dag, som Politiken meddeler, at der skal spares et anseeligt millionbeløb.

Mere fra MediaWatch

B.T.'s fejlskud bekymrer ikke brancheorganisation

Direktør for Danske Medier ser B.T.’s investeringslyst som et sundhedstegn, selv om storbyeventyret kuldsejlede på under et år. Det er dog nødvendigt at knække koden til de lokale og digitale læsere, mener han.

Briefing: Ugen i mediebranchen

B.T. lukker printavisen, cityredaktionerne nedlægges og chefredaktør Jonas Kuld Rathje stopper, Bog & Idé barsler med streamingtjeneste, og DR gentænker kulturdækningen. Det har været en travl uge i Mediedanmark, men du får overblikket over de vigtigste historier lige her.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs