Politiken.dk vandt og tabte hver anden på "sort mandag"

Læserne valgte ligeligt Politiken.dk til og fra, da netavisen relancerede mandag og satte læsere uden en brugerprofil uden for døren, siger chefredaktør Bo Lidegaard.
Foto: /ritzau/arkiv/Jens Dresling/
Foto: /ritzau/arkiv/Jens Dresling/

Politikens mandags-stunt, hvor læserne blev mødt af en sort skærm og krav om at oprette en brugerprofil for at læse videre, skræmte hver anden læser væk, skriver Journalisten.dk.

Ifølge ansv. chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard, delte det læserne fifty-fifty, at avisen satte brugerne stolen for døren som led i det markante fremstød for avisens nye abonnementsstrategi.

Politiken.dk ombygger forside og digitalt abonnement

Den betyder, at de anonyme læsere, der vil læse gratis med, fremover kun får fem appetitvækkende klik om måneden. Læsere, der opretter man en brugerprofil, kan læse 15 artikler uden at betale med andet end deres brugerdata. 

Lidegaard: ”I dag laver vi et stunt

Selv ser chefredaktøren resultatet af mandagsmuren som et halvt fuldt glas - ikke tomt.

"Omkring halvdelen af dem, som ramte den sorte mur, gik videre ind i vores univers," siger Bo Lidegaard til Journalisten.dk.

Twitter-brugere i hed debat om Politikens nye forside

Han uddyber, at det interessante er, hvorvidt den halvdel af læserne, der i første omgang valgte Politiken.dk fra vil forsvinde helt eller vende tilbage og registrere sig som brugere næste gang, de ser en artikel, de gerne vil læse på netavisen.

Ud over ændringerne i betalingsmodellen og forsøget på at få brugerne til at registrere sig, har Politiken ændret forsidedesign, så de løbende nyhedsopdateringer har fået egen ’live-sektion’ i højre side. Samtidig har avisen lagt et midterbånd ind med personaliseret indhold længere nede på forsiden.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også