Det skorter ikke på rådgivning og tilbud til folk, der vil starte egen virksomhed. Iværksættere er i høj erhvervspolitisk kurs. Bare ikke når de fejler. Det er oplevelsen hos flere medieiværksættere, som MediaWatch har talt med.

Fælles for dem er, at de har prøvet at gå konkurs og dermed skriver sig ind i den statistik, der generelt fortæller om lav succesrate for iværksættere. Kun knap hver anden nystartede virksomhed overlever mere end fem år, viser tal fra Erhvervsstyrelsen.

Fælles for dem er også, at de er kommet tilbage som selvstændige efter konkursen. Og at de har oplevet, at de offentlige systemer gjorde det sværere at begynde forfra anden gang.

Fear of failure

Blandt andre Peter Aalbæk Jensen, der gik konkurs med produktionsselskabet Fortuna Film, inden han kom igen med Zentropa, oplevede repressalier fra det offentlige. Svært at lykkes i første forsøg ”second chance”-kulturen i Danmark halter, siger konsulent i DI Alexander Ulrich.

Herhjemme er en konkurs en plet på cv’et, og den stigmatisering er et problem i et erhvervsmiljø, hvor mange startups må dreje nøglen om, siger han:

"Chancen for, at du rammer rigtigt første gang, er statistisk ikke særlig god, omkring 50 pct. af nystartede virksomheder lukker efter fem år. Derfor er der brug for en mere nuanceretholdning til det at gå konkurs, der gør det lettere at komme tilbage som seriøs iværksætter.”

Nulfejlskulturen kan hæmme iværksætteriet i Danmark. Frygten for at gå ned afskrækker i al fald flere herhjemme fra blive iværksættere end i lande som Sverige og England, antyderden årlige undersøgelse Global Entrepreneurship Monitor.

I Danmark peger omkring 40 pct. på "fear of failure" som en markant bremseklods, viser undersøgelsen, som Syddansk Universitet bidrager med danske data til. I USA, der ofte fremhæves som forbilledet inden for entrepreneurship, er begreber som ”second chance” og ”fail fast” med til at definere en anden tilgang til at fejle. Det påpeger Sigurd Schou Madsen, erhvervspolitisk konsulent  i Dansk Erhverv.

"I USA er holdningen nærmere, at når man er gået konkurs med en virksomhed to gange, så er man klar til at blive en succesfuld iværksætter. Ikke at det på nogen måde er et ønskescenarie, men det siger noget om, at stigmatiseringen er et problem, fordi vi ved, det er vanskeligt at lykkes i første forsøg,” siger han.

Ingen førstehjælp til fallenter

Hvor høj comeback-raten er blandt danske iværksættere efter en konkurs, findes der ikke tal på, og hverken DErhverv eller DI har konkrete tilbud til iværksættere, der er gået ned, for at motivere til at prøve igen som selvstændige.

"Vi har ikke initiativer målrettet folk, der er gået konkurs, da DI ikke rådgiver om finansielle aktiviteter, vores mål er på længere sigt at kunne udvikle en iværksætterkultur, hvor det også skal blive mere acceptabelt at gå konkurs, her arbejder vi blandt andet sammen med Fonden for Entreprenørskab. Det er i kulturopbygningen, vi bruger vores kræfter," siger Alexander Ulrich.

Samme billede tegner sig i mediebranchen: Går du ned, ryger du ud. Sidste år gik seks virksomheder ned alene inden for kategorien af forlag, der udgiver magasiner, fag- og ugeblade, viser tal fra Danmarks Statistik. I skyggen af finanskrisen i 2009 var tallet 15.

Danske Medier: Ikke vores opgave

I Danske Medier, der organiserer mange printudgivere, siger direktør Christian Kierkegaard, at iværksættere er velkomne til en kop kaffe, hvis de er i problemer, men derudover ser han det ikke som foreningens opgave at tilbyde førstehjælp til fallenter:

"Vi har mere fokus på at hjælpe virksomheder, der er i gang. I forbindelse med den nye mediestøtte prioriterede vi også, at saneringsstøtten blev bevaret (som en del af Innovationspuljen, red.), for at hjælpe medier, der er i problemer, til at blive holdt i gang," siger Christian Kierkegaard, der vurderer, at antallet af konkurser er få. Blandt tv-producenterne bukker en lille håndfuld under hvert år.

Direktør Klaus Hansen fra Producentforeningen har dog heller ikke formelle tilbud på menuen til konkursramte medlemmer, men mener, at de til gengæld har gavn af, at det er en lille branche.

"På det formelle plan sker der det, at de (der går konkurs, red.) som regel heller ikke har betalt deres medlemskontingent og derfor ikke længere er medlem. På det uformelle plan tager vi gerne samtaler med folk, men vi har ikke redskaberne til at rådgive omkring for eksempel gældssanering," siger Klaus Hansen.

"De fleste kommer tilbage"

Selv om der altså formelt set ikke er meget hjælp at hente udefra, bremser konkurs sjældent tv-iværksættere i at blive selvstændige igen, vurderer han.

”Mit indtryk er, at de fleste er kommet tilbage. Men det kan være svært i de tilfælde, hvor folk kommer ud med en stor personlig gæld. Det låser folk, og det er trist at se, men det er et lovgivningsspørgsmål,” siger Klaus Hansen. Konkurs er stadig lidt som alvorlig sygdom, siger han – det er noget, man kun taler om, hvis folk selv lægger op til det.

"På den måde er det lidt et tabu. Men omvendt er den danske mediebranche så lille, at man ikke skal pippe ret meget, før konkurrenter og kollegaer står der og siger, ’Du er stadig en af os’."