"Jeg lavede et par film i Fortuna Film, der gik meget skidt. Da jeg kunne se, hvilken vej det gik, betalte jeg de private kreditorer ud, men lod gælden til det offentlige være. Jeg synes ikke, jeg kunne leve med, at der var nogle private aktører, som jeg påførte tab.

Moralsk set var det det rigtige valg, men forretningsmæssigt var det det dårligste. De private kunne man nok have slået en handel af med, men det offentlige tilgiver aldrig.

Jeg skyldte et par millioner væk i skat og moms og hang på den selv, fordi det var et enkeltmandsfirma. Det tog mig 12 år at betale af. I den tid kunne jeg kun beholde et beløb af min indkomst, der svarer til kontanthjælp.

Du bliver sat under administration. Når din far dør, står der nogle tre timer efter og panter ud i en eventuel arv. Det kræver lidt psykisk ballast. Men det var mig selv, der var gået på røven, så jeg ville ikke reagere negativt over for de myndigheder, der havde som job at være efter mig.

Jeg omfavnede bogstaveligt talt pantefogeden, og vi skiltes som venner, da gælden var betalt. Jeg fik et lille dannebrogsflag, som jeg stadig har, og jeg sendte en kassefuld lagkager fra La Glace til Told og Skat i Køge. ”Tak for kredit” stod der på glasuren. Det var en fantastisk dag.

Jeg fik en berøringsangst mod kreditter. Zentropa startede uden kassekredit (to år efter konkursen, red.), og det var først efter mange år, da vores film blev for store til, at vi kunne klare mellemfinansieringen selv, at vi måtte have en bankkredit.

Prestigetabet ved konkursen har aldrig generet mig. Det skræmte mig heller ikke fra at være selvstændig. Enten er man bidt af bakterien, eller også er man ikke. Og enten tør man, eller også tør man ikke.

Men jeg blev nok mere liberalist. Jeg oplevede, at jeg fik heftige repressalier af det offentlige, men var jeg gået ned som lønmodtager, ville der være et beredskab til at hjælpe en videre. Sådan en ung førstegangs-fallent burde nogen hjælpe på benene igen, som samfundet gør med alle mulige andre, der snubler.

Jeg er ikke blevet mindre risikovillig. Man kan ikke drive en virksomhed som Zentropa uden et heftigt element af risikovillighed.

Jeg lapper hver dag, hvor det går godt, i mig. Det kan være alderen, men jeg er i hvert fald meget bevidst om, at jeg selv har truffet et valg om at være selvstændig: Det er mig selv, der skaber problemer, og mig selv, der må løse dem. På den måde bliver man en cowboy."