Chefskifte: Søren Queitsch stopper på Computerworld

Søren Queitsch stopper som adm. direktør for mediehuset bag Computerworld. Mediets nye ejer, Kaare Danielsen, sætter sig i spidsen for selskabet.

Efter at have været en nøgleperson i det nyligt overståede salg af IDG Danmark A/S til Jobindex, har Søren Queitsch valgt at stoppe som direktør for mediehuset. Det skriver selskabet, Jobindex Media, i en pressemeddelelse.

"Efter at have ledet virksomheden i ti år og de praktiske forhold omkring salget nu er på plads, ønsker jeg at prøve noget andet," siger Søren Queitsch i meddelelsen.

I Jobindex Media vil posten som direktør fremover blive varetaget af Kaare Danielsen. Det sker for at sætte yderligere fokus på samarbejdet mellem de to virksomheders jobdatabaser og øvrige synergier.

På Computerworld og de øvrige redaktionelle medier, som er samlet under Computerworld, fortsætter Lars Jacobsen uændret som chefredaktør.

Søren Queitsch fortsætter som bestyrelsesmedlem i Jobindex Media.

IDG samler alle medier under Computerworld.dk 

Danielsen: Derfor køber vi Computerworld 

Ny ejer: Computerworlds papirdage er talte 

Jobindex køber IDG Danmark og Computerworld 

Annonce-dyk tvinger IDG til afskedigelser  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også