IDG samler alle medier under Computerworld.dk

Computerworld.dk bliver hovedsite for nyhedsmedierne i IDG Danmark, der netop er blevet opkøbt af Jobindex A/S.

I kølvandet på den sparerunde og omstrukturering, der i går blev meldt ud i IDG Danmark - og som faldt sammen med nyheden om ejerskiftet i mediehuset, der er blevet opkøbt af Jobindex - har Computerworld.dk relanceret sitet. Det skriver Computerworld.dk.

IDG's øvrige it-medier Comon.dk, PC world og Channelworld er lagt ned som selvstændige øer og i stedet lagt ind som undersites til Computerworld.dk, der altså bliver mediehusets absolutte hovedmotor.

"I alt rummer det nye Computerworld.dk nu 152.770 unikke artikler om it og it-branchen. Og når ud til over 220.000 unikke brugere hver måned," skriver Computerworld.dk.

Derudover har Computerworld opgraderet gallerierne, føjet indholdsfortegnelse til de længste artikler og implementeret nye "mega-menuer" på siderne, lyder det.

Sparerunden hos IDG betyder, at 11 ud af 65 job forsvinder - heraf tre redaktionelle. Derudover skifter sitet chefredaktør, Line Ørskov forlader jobbet og bliver direktør for en startup-virksomhed. Hun afløses af Lars Jacobsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også