De seneste måneder har den ene medievirksomhed efter den anden varslet besparelser og afskedigelser som følge inflation, energikrise og papirpriser på himmelflugt, og onsdag kom turen til JP/Politikens Hus.

På Politikens redaktioner og kommercielle afdelinger skal omkring ti medarbejdere afskediges, på tværs af Jyllands-Postens portefølje skal der fyres 15 medarbejdere, og på Ekstra Bladet bliver ca. 15 ud af 20 medarbejdere i sekretariatet, som bl.a. står for layout og redigering af printavisen, outsourcet til bureauet Wunderkind.

Ifølge Stig Ørskov, adm. direktør i JP/Politikens Hus, er det både ”trist og tungt”, at det ifølge ham er nødvendigt at sige farvel til medarbejdere.

”Det skaber også i den nærmeste tid en ubehagelig usikkerhed for mange medarbejdere. Derfor er det også en situation, vi ser på med stor alvor,” siger han til MediaWatch.

Efter udmeldingerne om nedskæringer har redaktionelle medarbejdere på både Politiken og Ekstra Bladet nedlagt arbejdet, foreløbigt frem til torsdag formiddag. Stig Ørskov kalder over for Journalisten arbejdsnedlæggelserne for ”enormt ærgerlige”.

”Det er det, jeg synes jeg vil sige om det lige nu,” sagde han onsdag eftermiddag til fagbladet.

Nødvendige besparelser

Overordnet er der ifølge Stig Ørskov to hovedforklaringer på, at besparelserne er nødvendige: Øgede omkostninger og faldende printomsætning.

”Vi har været nødt til på alle tre aviser at sikre os, at vores omkostningsudvikling passer til vores omsætningsudvikling - ikke mindst i lyset af de prisstigninger vi ser på særligt papir med 70-80 pct. i 2023, men også på distribution og andet,” siger han.

Derudover har inflationen tilsyneladende fået nogle forbrugere til at skære i mediebudgettet.

”Vi har også været mærket af, at forbrugerne har været mere tilbageholdende, specielt når det gælder vores printudgivelser. I 2021 så vi en stabilisering i vores salg af printabonnementer, men i år har vi set en ændret adfærd i forhold til, hvad vi så i 2020 og 2021. Det er dét, der har udløst behovet for at tilpasse omkostningerne,” siger Stig Ørskov.

Printaviser fortsætter

Ifølge Stig Ørskov er det vigtigt at skelne mellem printabonnementer og digitale abonnementer. For mens salget af sidstnævnte kategori går ”ganske fornuftigt”, har printsalget været mere presset end de foregående år. Dog er det ikke ambitionen at følge i fodsporene af Berlingske Media, som tidligere på året besluttede at lukke B.T. som printavis ved udgangen af 2022.

”Det er klart, at det er blevet sværere at drive printavis i løbet af 2022 end i de foregående år, men vi er stadig af den overbevisning, at der er mange gode år i print endnu. Men det kræver også, at vi sikrer, at vi får en mere bæredygtig økonomi under den. Det er i høj grad det, de tilpasninger vi laver nu, handler om,” siger han.

I seneste regnskabsår 2021 tog mediekoncernens samlede omsætningen et spring på 11 pct. til 3,32 mia. kr. Hoppet kunne især tilskrives tocifret vækst i indholdssalg og bøger, ligesom det digitale reklamesalg så markant forbedring efter det coronaramte 2020.

Bundlinjen blev den bedste i årevis med et overskud på 287 mio. kr. Egenkapitalen voksede ligeledes og landede på 3,25 mia. kr. Alligevel er der i den aktuelle krise ingen vej uden om at skære i omkostningerne, fortæller Stig Ørskov.

”I første fase af coronakrisen var der mange virksomheder, der reagerede meget abrupt, måske lidt i panik, men hvor vi valgte at se tiden an. Det gjorde vi, fordi vi ikke på det tidspunkt vidste, hvad konsekvenserne ville blive. Det viste sig at være en næsten positiv situation for mange medier, fordi mange gerne ville købe og læse indholdet,” siger han.

Denne gang er der tale om en anden form for økonomisk opbremsning, som ifølge Stig Ørskovs vurdering ikke ser ud til at drive over lige med det første.

”Nu har vi igennem det sidste halve år set en økonomisk udvikling og nogle omkostningsstigninger, som ser ud til at være kommet for at blive og have varig effekt. Der taler jeg især om udvikling på distributionssiden og på papir. For at sikre, at vi har bæredygtige udgivelser, bliver vi nødt til at tilpasse omkostningerne nu,” siger han.

I et interview med MediaWatch i sidste uge fortalte direktøren, at forventningen fortsat er at realisere en omsætning på fire mia. kr. i 2022 og fem mia. kr. i 2025. Men hvordan koncernens udfordringer i det nuværende marked smitter af på forventningerne til indeværende års overskud og driftsresultat, ønskede han ikke at komme ind på.

Ingen tal for enkelte udgivelser

Hvor meget luft besparelserne samlet kommer til at give koncernen, kan Stig Ørskov ikke oplyse. Koncernen oplyser hverken omsætning eller andre hovedtal for de enkelte avisudgivelser i sin årsrapport.

Men i en regnskabsmeddelelse for 2021 lød det, at Ekstra Bladet efter markant fremgang i reklamesalg formåede at stabilisere omsætningsudviklingen efter et årti med kontinuerlige fald på toplinjen. Der var også en ”betydelig resultatfremgang” i 2021, fremgik det.

Ifølge tillidsrepræsentant på avisen Jimmi Willemoes Jensen har ledelsen på Ekstra Bladet varslet, at der skal findes besparelse for sammenlagt 15 mio. kr.

Jyllands-Posten fastholdt sidste år indholdssalget på print og så fremgang i det digitale indholdssalg, og året endte med en pæn omsætningsvækst. Finans så ”høj vækst” i indholdssalget og resultatfremgang, fremgik det af regnskabsmeddelelsen.

Også Politiken havde vækst på toplinjen i 2021 drevet af fremgang på det digitale indholdssalg og havde et reklamesalg i ”god gænge”. Niveauet for de øvrige af Politikens resultater fremgik ikke af meddelelsen.

Foruden de tre aviser indeholder JP/Politikens Hus distributionsforretningen Dao, forlaget Politikens Forlag, onlineboghandlen Saxo.com og erhvervsmedierne under JP/Politikens Erhvervsmedier, der bl.a. indeholder Watch Medier, som MediaWatch er en del af.

Sjællandske Medier omlægger avis- og annonceproduktion og siger farvel til 29 ansatte

Jysk Fynske-topchef: ”Det er nogle enorme mekanismer, der ryger ind over os”