Debat: Mens alle får den ”perfekte” assistent, står demokratiet og medierne med fletningerne i postkassen
Debatindlæg.
Da Google afholdte deres årlige udviklerkonference i maj måned, sendte det chokbølger gennem mediebranchen. Her lancerede techvirksomheden deres seneste søgeværktøj drevet af kunstig intelligens (AI) under navnet ”Google AI Overview”.
Værktøjet er en AI-assistent, der kan hjælpe med alt fra at planlægge rejser til at give et AI-bearbejdet resumé af dagens vigtigste nyhedshistorier. Googles tech-stereotypiske salgsargumenter lød blandt andet: ”Google googler for dig” og ”Google vil tage sig af benarbejdet”.
Værktøjet er lanceret i USA og planen er, at det skal udrulles til resten af verden i løbet af det næste års tid. Sker det, behøver de danske brugere ikke at klikke på søgemaskinens links for at finde den information, de søger.
På overfladen kan det måske lyde godt og brugerbekvemt, men for den demokratiske samtale og for mediernes økonomi kan det være skadeligt. Det vil ikke alene gå ud over dem, der har produceret kvalitetsjournalistik til os alle, men også gå ud over samfundsborgerne, der kan ende med håret i den postkasse, vi har befundet os i før, når big tech udruller nye tjenester.
Det demokratiske problem
Selvom Google ikke vil indrømme det, er intentionen bag deres nye værktøj uomtvisteligt at holde borgerne i Googles lukkede kredsløb – så længe som overhovedet muligt. Det er som med algoritmerne på techplatformene, og ellers stik imod Googles selverklærede mission om at ”organisere verdens information og gøre den universelt tilgængelig” ved at sende besøgende videre til websites.
Det vil i praksis betyde, at danskere, der har Google som deres foretrukne søgemaskine, ikke vil bevæge sig meget videre ud i ’internetverdenen’, da de i stedet kan få korte tekstbid-resuméer.
Og det er så her, at kernen af problemet ligger, for hvis man primært betror sig til disse resuméer, går man som borger ikke alene glip af nuancerne, men man får også svar behæftet med misinformation, bias og såkaldte ”hallucinationer”.
”Hallucinationer” kan være i den mere kuriøse ende, hvor brugerne af AI Overview er blevet fortalt, at de kan bruge lim til at få ost til at sidde bedre fast på deres pizzaer, eller at de kan bruge benzin til at kreere en krydret spaghettiret, men der findes også en række eksempler, der er langt mere alvorlige.
For eksempel kunne organisationen ’Democracy Reporting International’ op til seneste EU-Parlamentsvalg offentliggøre en undersøgelse, som konkluderede, at Googles Gemini og Microsofts Copilot gav forkerte eller delvist forkerte svar i relation til stemmeprocesserne i 27 ud af 100 tilfælde.
Udfordringer for sunde medieøkonomier
Økonomisk kigger medierne også ind i store udfordringer, fordi AI Overview kan betyde markante fald i trafikken og dermed også i omsætningen.
Når Google introducerer generativ AI i deres søgninger og giver AI-resuméer til borgerne, er der stor sandsynlighed for færre klik til oprindelige links. Dette truer forretningsmodeller, der ellers investerer i kvalitetsjournalistik og troværdige informationer.
Der er stadig et stort antal ubekendte faktorer omkring AI Overview, men meldinger fra USA, hvor værktøjet er udrullet, estimerer fald i trafikken på helt op til 40-50 procent. Selvom vi ikke kan forudsige effekten på dansk jord, kan vi konstatere, at Google udruller værktøjer uden nogen som helst gennemsigtighed, betaling, dialog eller tilladelse fra dem, hvis indhold, de bruger.
Selvom medievirksomheder i sagens natur er forretninger, er de også samfundets bedste ven. Medierne informerer og oplyser borgerne og stiller magthaverne til ansvar. Uden et pluralistisk mediebillede bliver grundlæggende demokratiske principper svækket.
Alt dette er truet med AI Overview, og derfor opfordrer vi Google til at stoppe udrulningen på europæisk jord, så vi ikke får amerikanske tilstande. Hvis Google ikke efterkommer dette, må vi igen bede politikerne om hjælp.
.jpg&w=384&q=75)
