Lokalavis beklager manipulation af fotos uden varedeklarering

Der er bragt manipulerede billeder i Vores Lokalavis i Give, uden at det er blevet varedeklareret over for læserne. ”Man gambler med troværdigheden,” mener formand for Pressefotografforbundet.
Hos Vores Lokalavis anerkender redaktør Jim Hoff, at det er ”en fejl 40”, at det ikke er varedeklareret, at billederne er manipulerede, ligesom han oplyser, at han vil udskifte billederne med ægte fotos. | Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix
Hos Vores Lokalavis anerkender redaktør Jim Hoff, at det er ”en fejl 40”, at det ikke er varedeklareret, at billederne er manipulerede, ligesom han oplyser, at han vil udskifte billederne med ægte fotos. | Foto: Soeren Stache/AP/Ritzau Scanpix

Et lokalmedie har i flere tilfælde manipuleret med billeder uden at informere om det, skriver Journalisten.

Det drejer sig om Vores Lokalavis, som flere gange har benyttet fotomanipulation uden angivelse, hvilket er en alvorlig sag, mener Sisse Stroyer, der er formand for Pressefotografforbundet.

“Her er der manipuleret med virkeligheden uden angivelse. Man gambler med troværdigheden,” siger Sisse Stroyer til fagbladet og tilføjer, at man skylder både faget og medier at deklarere ordentligt, når der er manipuleret med virkeligheden.

Hos Vores Lokalavis anerkender redaktør Jim Hoff, at det er ”en fejl 40”, at det ikke er varedeklareret, at billederne er manipulerede, ligesom han oplyser, at han vil udskifte billederne med ægte fotos.

Hvor mange manipulerede billeder, der er tale om, fremgår ikke af artiklen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også