Nyt magasin ser dagens lys

"Magasinet P" er titlen på det nye magasin. Bag udgivelsen står Dansk Psykolog Forening, og målet er at formidle viden og forskning, der kan sætte debatter og emner i perspektiv.
"Magasinet er et journalistisk båret magasin med et unikt stofområde og et globalt udsyn, der vil sætte fokus på, levere viden om og bidrage til en nuanceret debat om psykologiens betydning i alle dele af samfundet og for samfundslivet," skriver Magasinet P i en pressemeddelelse.
Magasinet skal udkomme en gang om måneden. Oplaget er på omkring 10.000 eksemplarer.
Dansk Psykolog Forening er en faglig organisation for Danmarks psykologer. Medlemstallet er lige omkring 10.000.