MediaWatch

Egmont Publishing køber stort op i Sverige

Egmont Publishing vokser på det svenske marked med opkøbet af Forma Publishing Group, der især har titler inden for familie- og kvindesegmentet.

Forma titler

Egmont Publishing i Sverige køber Forma Publishing Group fra ICA Gruppen. Det oplyser Egmont i en pressemeddelelse.

Formålet er især at styrke Egmont Publishings position inden for familie- og kvindesegmentet.

”Dette opkøb er en del af vores overordnede strategi om være aktive og offensive i den konsolidering, der finder sted på det svenske marked for bladudgivelser”, siger Per Kjellander, adm. direktør i Egmont Publishing i Sverige, i meddelelsen.

Omsætning runder en mia.

Med opkøbet bliver magasinbrands som Icakuriren, Hus & Hem, Hus & Hem Trädgård, Hälsa, Scandinavian Retro og Kryss & Knåp en del af Egmont Publishing, der ifølge koncernen rykker op som det næststørste magasinforlag på det svenske marked med en omsætning på en mia. svenske kroner. Aller Media er størst, men Egmont Publishing overhaler ifølge koncernen Bonnier Tidskrifter AB, der i seneste regnskabsår omsatte for ca. en mia. svenske kroner.

Forma driver også en række fagmagasiner og B2B-blade, men de er ikke en del af handlen.

Hemmelig pris

I Sverige står Egmont i forvejen bag udgivelser som Hemmets Journal, Kalle Anka (Anders And), Vagabond, Bamse og King Magazine.

I 2014 blev Egmont Tidskrifter fusioneret med Egmont Kids Media og skiftede navn til Egmont Publishing for at samle udnytte stordriftsfordele i printforretningen. Egmont Publishing blev herefter den største division i Egmont med en omsætning på 5 mia. kr. og udgivelser på print i 30 lande.

Handelsprisen er ikke oplyst.

Egmont: Danmark skal have fuld fokus

Ny direktør for Egmont Publishing i Danmark

Top 20: Disse magasiner var størst på tablet i juni 

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs