Aller tager længere skridt ind på rejsemarked

Aller Media søsætter et nyt rejseunivers Where2go, der består af et website, magasin og en rejsemesse, som skal styrke mediekoncernens tilstedeværelse i rejsebranchen.

Aller Media øger sin tilstedeværelse i rejsebranchen.

Ugebladsudgiveren søsætter nu et nyt rejseunivers 'Where2go', der består af et rejsewebsite, et rejsemagasin samt en rejsemesse, som afholdes fra den 20. til den 22. marts 2015 i København.

I løbet af de seneste år har Aller Media etableret sig i rejsebranchen med opkøb af Nyhavn Rejser og Kulturrejser Europa, som medievirksomheden ejer henholdsvis 70 og 95 pct.  af. Med det nye rejseunivers styrker Aller Media sine aktiviteter inden for Leisure yderligere.

Det nye rejseunivers er udviklet i samarbejde med Aller Medias eksisterende forretning, hvor der hvert år udgives mere end 800 siders rejserelateret indhold i magasiner og ugeblade.

”Vi har et indgående kendskab til vores læsere, og med vores portefølje af ugeblade, magasiner, websites og øvrige forretninger er vi hver eneste uge i kontakt med mere end tre mio. danskere. Det er et helt unikt udgangspunkt for vores nye rejseunivers og vores ambition om at løfte hele rejsemarkedet,” udtaler Rikki Sølling, direktør for Aller Leisure, i en pressemeddelelse.

Magasin-oplag på 150.000

På Where2go.dk kan man finde inspiration til rejseoplevelser, information om steder og rejseguides, søge og købe rejser og få et overblik over læserrejsetilbud. Where2go.dk vil løbende udvides med brugergenereret indhold og nye samarbejder, så Where2go.dk bliver danskernes foretrukne rejsewebsite.

Rejsemagasinet Where2go udkommer fire gange i 2015. Magasinet distribueres gratis med et udvalg af Allers eksisterende magasiner og ugeblade i et oplag på 150.000 eksemplarer. Den første udgivelse af rejsemagasinet Where2go er på gaden den 9. marts.

Where2go var tidligere et gratismagasin udgivet af Chili Group, som lukkede i 2012.

Aller opkøber endnu et rejsebureau

Aller vil lave fremtidens rejsemedie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også