Aller opkøber virksomhed

Aller Media sætter skub i sin "Safari" vækststrategi med den første store investering, der skal sprede bladhusets forretning ud.  Spekulationer om BT-opkøb afvises.
Aller Huset på Havneholmen i København | Foto: Pressefoto, Aller Media
Aller Huset på Havneholmen i København | Foto: Pressefoto, Aller Media

Danske Aller Media tager det første formelle skridt i den opkøbsstrategi, der skal bringe den printbaserede virksomhed videre i et mediemarked, hvor papirmedierne er udfordrede.

Blad- og magasinhuset sætter endnu ikke navn på den opkøbte virksomhed, men inviterer til pressemøde i morgen, fredag, hvor den adm. direktør, Pål Thore Krosby, vil præsentere "den første store investering , som Aller Media har foretaget for fremadrettet at få skabt et bredere grundlag for en stabil indtjening i koncernen som helhed set i lyset af det udfordrede mediemarked."

Risikosky bladhus vil sprede sine æg

Aller Media præsenterede sidste juni sin treårige vækst- og innovationsstrategi med navnet "Safari", der blandt andet skal skrue op for opkøb - særligt i udkanten af mediebranchen. 

Bladhuset har hidtil holdt sig stramt til kerneforretningen og henter 95 pct. af sin omsætning fra printrelaterede aktiviteter. Men forretningen er presset af dalende oplag og Safari-strategien skal hæve omsætningen ved at sprede Allers risiko og indtjening ud i ”randzonerne” af udgivervirksomheden.

Siden sidste sommer har danske Aller dog ikke rykket på opkøb. Pål Thore Krosby sagde inden jul til MediaWatch, at han "ville blive skuffet", hvis ikke der i løbet af 2013 var foretaget opkøb - eller udviklet nye produkter - der kunne hæve årets omsætning.

BT-spekulationer afvist

Aller Media har været nævnt som interesseret investor i Berlingske Media, da avishuset stadig var sat til salg som en samlet gruppe.

Aller Media i Norge har netop købt Dagbladet, den norske pendant til BT. Det har iltet rygter om, at Aller skulle være på jagt efter Berlingskes tabloidavis, der med sit daglige flow kunne være en effektiv trafikmotor for Allers øvrige netaktiviteter.

Pål Thore Krosby har tidligere afvist at kommentere på Allers interesse i BT men blot svaret, at huset "vurderer alle relevante muligheder".

Kilder tæt på Berlingske-salget afviser dog, at fredagens pressemøde handler om Berlingske Media, eller at der umiddelbart er aftaler på vej mellem Berlingske Media og Aller Media.

Pål Thore: "Rigtigt og godt" at købe Dagbladet
Aller: Dagbladet-opkøb skal booste digital omsætning
Analytiker: Aller kan stå klar i kulissen hos Berlingske
Aller-CEO: ”Hvis ikke vi ser resultater om et år, bliver jeg skuffet”
Aller vil have 250 idéer om året
 Risikosky udgiver på opkøbs-safari
Aller vil på opkøb uden for mediebranchen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også