MediaWatch

Aller vil på opkøb uden for mediebranchen

Aller Media har udviklet en ny strategi med fokus på at accelerere innovation og opkøb af nye forretningsområder - også i udkanten af mediebranchen, skriver Børsen.

Det er et kursskifte hos Danmarks største udgiver af ugeblade og magasiner, der ellers ikke er kendt for at tage chancer. "Vi skal med en helt anden energi end tidligere søge efter nye aktivitere," siger Aller Medias adm. direktør Pål Thore Krosby til Børsen.

Aller Media har udviklet en ny strategi med fokus på at accelerere innovation og opkøb af nye forretningsområder - også i udkanten af mediebranchen, skriver Børsen.

Det er et kursskifte hos Danmarks største udgiver af ugeblade og magasiner, der ellers ikke er kendt for at tage chancer.

"Vi skal med en helt anden energi end tidligere søge efter nye aktivitere," siger Aller Medias adm. direktør Pål Thore Krosby til Børsen.

Med en egenkapital på godt 4 mia. kr. og en høj soliditet har Aller kontanter til at investere.

Aller vil på safari
Den nye strategi har fået navnet "Safari" og består af tre ben: Kerneforretningen skal fortsat udvikles i et treårigt perspektiv. Innovationsprogrammet KISS skal sikre intern innovation og tilgang af nye projekter. Og selskabet skal systematisk afsøge nye forretningsområder, der kan mindske afhængigheden af mediemarkedet. 

Udviklingsdirektør Pernille Aalund er sat i spidsen for den systematiske interne innovation, der blandt andet skal generere 250 idéer, hvoraf hver femte skal give en ny aktivitet. 

Ekspansionsstrategien er døbt "Big leap", og Pål Thore Krosby siger til Børsen, at Aller Media er klar til at investere i forretninger, der "ligger i randzonen af mediemarkedet, men som har gode synergier og relevans" for kerneforretningen. 

Aller giver ikke konkrete forslag til, hvad disse "randzoner" kunne være, men nævner, at selskabet blandt andet kunne se muligheder i at udnytte sin styrkeposition inden for oplevelsesøkonomi og forlystelsesbranchen.

- JHT 

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Salg af Chapter, sparerunde hos Sjællandske, nyt fra magasinbranchen samt forhandlinger i produktionsbranchen er blandt de større sager, der rullede ind i ugens løb i Mediedanmark. Få et overblik med denne uges briefing.

Læs også

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs