Magasinet Samvirke har fået ny chefredaktør

Kommunikationsdirektør skifter fra Coop til Lederne og forlader dermed også chefredaktør posten som chefredaktør for Samvirke.
Pia Funch Braskhøj forlader sin stilling som kommunikationsdirektør i Coop Amba og efterlader dermed over chefredaktørposten for magasinet Samvirke. | Foto: Screenshot
Pia Funch Braskhøj forlader sin stilling som kommunikationsdirektør i Coop Amba og efterlader dermed over chefredaktørposten for magasinet Samvirke. | Foto: Screenshot

En udskiftning hos Coop Amba betyder, at magasinet Samvirke får Lars Aarup som ny chefredaktør. Pia Funch Braskhøj, der har været kommunikationsdirektør for Coop Amba og derigennem fungeret som chefredaktør for medlemsbladet, Samvirke, skifter fra oktober job til fagforbundet Lederne. Det skriver hun på Linkedin ifølge Altinget.

”Det har været spændende, udfordrende og lærerigt. Team amba - jeg hepper på jer, og overdrager 1. oktober stafetten til Lars Aarup, som overtager min stilling,” skriver hun i sit opslag.

Pia Funch Braskhøj fik lidt over et år i stillingen, som i første omgang skulle være besat af Katja Dahlberg, der først fik stillingen, men som vendte om og blev i sit job hos Banedanmark, fordi hun ikke følte, at hun kunne få ”den rigtige tillid” hos Coop.

Kort forinden havde Fagbladet Journalisten talt med en række kilder hos Banedanmark, der mente, at Katja Dahlbergs ledelsesstil havde givet sig udslag i sygemeldinger.

Dengang skiftede Pia Funch Braskhøj til Coop fra en stilling hos netop Lederne, hvor hun havde været i forskellige stillinger i 17 år.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også