Samvirke dropper Facebook frem til sommer

Et af landets mest læste magasiner, Coops kundemagasin Samvirke, tager en pause fra Facebook, fordi rækkevidden er reduceret, skriver mediet.
Foto: Screenshot
Foto: Screenshot

"Vi holder pause!"

Sådan skriver månedsmagasinet Samvirke, der udgives af Coop, på Facebook, efter mediet har besluttet at droppe platformen frem til sommer.

Baggrunden er, at det i stigende grad koster penge at nå bredt ud på Facebook, skriver Samvirke i opslaget.

"Facebook har i en periode gjort det sværere og sværere for os som medie at vise jer indhold og linke jer over til vores side. Samtidig viser Facebook vores opslag til færre og færre - en udvikling vi kun kan ændre, hvis vi betaler for annoncering," skriver Samvirke.

Bladet vil i stedet koncentrere kræfterne om at udvikle samvirke.dk og så til sommer evaluere, om det giver mening at tage aktiviteterne på Facebook op igen.

Samvirke er et af landets mest læste magasiner med et læsertal på 1,13 mio. månedligt i den seneste måling i helåret fra sommeren 2019-2020. Det var en stigning fra 1,05 mio. i perioden forinden.

Showdown 'Down Under' mellem medier og Facebook kridter banen op for EU 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også