DR har altid været en ideologisk kampplads. "Pressens Radioavis" - leveret af dagbladene - blev i 1960'erne afløst af DR's egen Radioavis, fordi den skulle være mere uafhængig og kritisk. Erhard Jakobsen oprettede "Aktive Lyttere og Seere" for at komme de røde lejesvende til livs, og i dag vil Dansk Folkeparti skære 25 pct. af licensen. DF får - et stykke af vejen - opbakning fra regeringen, der med kulturminister Mette Bock i spidsen lægger op til, at der skal skæres i licensen, og at DR skal være mere "fokuseret". 

Det ender ikke med 25 pct. i ét hug, men der er givetvis færre penge til rådighed efter næste licensforlig, og der bliver sat flere konkrete rammer for DR. Og uanset hvor stor licensen og det årlige bidrag bliver, forventes det, at DR er den faste havn i det danske medielandskab.

Troværdighed, formidlingsevne, dybde og evne til kritisk og konstruktivt at understøtte løsningen på de samfundsmæssige udfordringer er kerneormåder. Uanset hvad. Den position er under pres, og generaldirektør Maria Rørbye Rønn står over for en stor udfordring, når hun efter næste medieforlig skal styre skuden sikkert i land.

Lige nu står DR over for fem store udfordringer:

Åbenhed og kommunikation 

DR skal åbne sig. Mentalt, geografisk og i forhold til samarbejdspartnere. Der er en opfattelse af, at alt udgår fra DR-bunkeren i Ørestaden, og at der her hersker en hovski-snovski-vi-alene-vide-holdning, som ser stort på det folk, der betaler den tvangsudskrevne licens. "Hestegate" gjorde det ikke ikke bedre. Tværtimod bestyrkede det billedet af en lukket organisation, der først krøb til krybben, da fejlen blev dokumenteret sort på hvidt. 

Det ironiske er bare, at DR på mange måder har lyttet og ageret på kritikken om at være en københavnerfikseret mediemastodont, der var sig selv nok. Der er sket udflytninger af redaktioner fra København til f.eks. Aalborg og Aarhus, og der kan være mere på vej. Og ja, indhold produceres på en anden måde i Skive og Skanderborg end i København. Det har faktisk betydning. Det er også en skrøne, at alle licensmidlerne bruges internt i DR. En stor del af pengene og produktionen lægges ud til eksterne producenter. Alligevel er den omsiggribende holdning, at DR er lukket og ikke vil samarbejde. Det er ikke helt retfærdigt. Derfor handler det om, at DR i kommunikationen og sin ageren formår at præsentere sig som hele Danmarks Radio.

Eliten vs. folket

I diverse troværdighedsundersøgelser ligger DR's nyhedprogrammer i top. Alligevel kæmper DR - ligesom alverdens klassiske medier i denne tid - med en opfattelse af, at de er forudindtagede. At journalister og medier har en holdning, som de forsøger at pådutte deres journalistik. At der er en elitær opfattelse hos mange medier og mediefolk, der ikke harmonerer med det, folket mener og synes. Det er mediernes ansvar at få den fordom ryddet af vejen. Ellers sender vi folk i retning af alternative nyhedskilder, fake news og de sociale mediers/blogunivers' ekkokamre, hvor man blot får bekræftet egne forudfattede holdninger. 

Det særlige for DR er, at vi alle betaler til Danmarks Radio og derfor har høje forventninger til, at de netop gør noget helt særligt for os. Hvis de ikke gør det - og skuffer os - reagerer vi med hård og fordømmende kritik. Afstanden mellem eliten og folket vokser sig større. DR har en helt særlig rolle - som hele Danmarks Radio - at sørge for, at befolkningen over alt i landet føler sig repræsenteret i medierne.     

At skræve over generationskløften

DR står over for en generationskløft, hvor de yngre danskere i særlig grad bruger medier digitalt og on-demand, mens de ældre stadig benytter sig af flow-radio og -tv. Det er udgiftskrævende at servicere begge grupper, men det er glasklart nødvendigt. Hvis DR ikke formår at være et relevant tilbud for alle danskere, forsvinder argumentet for at indkræve licens.

Hvis DR ikke får fat på de yngre seere, lyttere og brugere, får DR mindre og mindre betydning for en stadig større del af befolkningen. I så fald kan politikerne ikke længere forsvare at indkræve pengene. Så DR's udfordring er dobbelt. De skal skræve henover generationskløften: Levere flow-tv og radio og samtidig sætte turbo på den krævende udvikling af særskilt digitale formater, der skal kunne tilgås fra alle digitale platforme. DR skal være tilstede der, hvor lyttere, seere og brugere er. 

De mange trusler

DR er truet fra mange sider. Ude fra udfordres DR af Facebook, Google, Youtube, Netflix, der æder sig ind og bliver en vigtig del af danskernes medievaner.

I Danmark er de private medier pressede af faldende printomsætning og manglende digital indtjening, og DR får hård kritik for at brede sig unødigt inden for områder, hvor de private medier leverer nyheder og tjener penge. Interesseorganisationen Danske Medier og DR er uenige, om DR's store tilstedeværelse på nettet med nyheder har indflydelse på avisernes digitale trafik. Men selvfølgelig har den det. Når man hurtigt kan læse alskens korte og lange nyheder på DR's gratis site, er det svært for Berlingske eller Jyllands-Posten at overbevise brugerne om, at de skal betale for et digitalt abonnement. På den anden side er det svært at bebrejde DR, at de bruger den nyeste teknologi på at nå de brugere, der også betaler licens. Tendensen de seneste år har dog været, at DR's nyhedssites har taget en tabloid drejning, der normalt ikke hører sig et public-service medie til.

Under alle omstændigheder skal DR finde ud af, hvordan et mere "fokuseret DR" skal indrettes, for det er det, et flertal i Folketinget lige nu efterspørger. 

Modet til at skære fra - og til

Hvis DR får færre licenskroner, skal der tages vigtige til- og fravalg. Man kan ikke tro, at man kan lave det samme for langt færre midler.

Her må politikerne hjælpe DR og gøre det muligt for direktion og bestyrelse at tage nogle afgørende beslutninger. Skal DR og TV 2's licensbetalte regionale stationer sammenlægges, så der dels spares penge, dels gives mere plads til de private, regionale medier (Nordjyske, Jysk Fynske Medier, etc.)? Skal DR's organisation ændres og drosles ned, og skal man lade Det Kongelige Kapel og DR's Symfoniorkester samarbejde om diverse produktioner? Eller noget helt fjerde.

De hårde strategiske til- og fravalg er afgørende, fordi det gør det muligt at bruge ressourcer på det, der virkelig er vigtigt for DR i fremtiden.