Yousee-chef: Nedbrud er et "kæmpestort tilbageslag"

Nedbruddet nytårsaften er en tyk streg i regningen for Yousees strategiske fokus på at forbedre kundeservice, siger Yousees direktør.
Foto: PR/Yousee
Foto: PR/Yousee

En krise i kategorien "aldrig set før".  Sådan kalder Yousees hollandske topchef Jaap Postma begivenhederne, der afsluttede 2016 med et uventet smæld for Yousee. Nedbruddet, der afskar mere end 1 mio. seerne og tv-kunder fra at følge Dronningens nytårstale var en "traumatisk oplevelse" for de ansatte og topchefen, forklarer han for i et interview til Berlingske fredag.

Samtidig har nedbruddet sat koncernen tilbage i de strategiske bestræbelser på at forbedre kundeservice, et centralt element i TDC-ledelsens arbejde for at styrke TDC finansielt.

"Vi var faktisk inde i en god udvikling, da det her skete. Så for os som selskab er timingen i nedbruddet endnu mere uheldigt. Det er et kæmpestort tilbageslag for vores indsats over for kunderne. Men det understreger bare, at vi må arbejde hårdere for at gøre det bedre," siger Jaap Postma i interviewet, der er det første, hvor han taler om nedbruddet nytårsaftensdag.

Jaap Postma, der har siddet på posten siden april 2016, forklarer videre, at Yousee siden nedbruddet har været i gang med at endevende alle sikkerhedsprocedure for at gardere sig bedst muligt mod en gentagelse.

En 51-årig mand er tidligere i det nye år blevet sigtet i forbindelse med nedbruddet, men Jaap Postma ønsker ikke at kommentere sigtelsen med henvisning til, at politiets efterforskning stadig er i gang.

Oplysninger fra TDC førte til løsladelse af 51-årig 

Mand løslades i sag om tv-nedbrud nytårsaften

Boxer giver sikkerheden ekstra tjek efter Yousee-nedbrud

Mand sigtet for stort tv-nedbrud fremstilles for dommer

Politiet anholder mand i sag om Yousee-nedbrud 

Yousee overdrager sag om nedbrud til politiet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også