MediaWatch

Tv-panel vokser frem mod ny seermåling

Nye tv-tal byder på en udbygning af tv-panelet, og fra næste uge er udbygningen halvvejs i mål. Andre datakilder meldes klar til brug for den nye seermåling.

Foto: Ole Steen/Polfoto/Arkiv

Fra nytår bliver tv-seningen målt på en ny måde. Både i den nuværende og kommende tv-måling er et tv-panel bestående af danske husstande en nøglebrik i målingen.

Hidtil har panelet bestået af 1000 husstande, men det tal skal fra nytår op på 1200 for at øge kvaliteten af data fra tv-panelet. Det arbejde er godt på vej, og i næste uge runder tv-panelet 1100 husstande, oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

De 1100 husstande dækker over ca. 2600 personer. Ud over tv-panelet vil et andet panel af nogenlunde tilsvarende størrelse få målt deres tv-aktivitet på desktop, tablets og mobiltelefoner. Dertil kommer et såkaldt webprofil-panel på over 25.000 personer, hvis tv-forbrug bliver kortlagt ved hjælp af cookies.

Den nye seerundersøgelse bliver udarbejdet af Kantar Gallup, som også har stået bag tv-tallene hidtil. Bag undersøgelsen står DR, TV 2, MTG, Discovery Networks, Turner, Disney, Viacom og Fox.

"Det er glædeligt, at vores leverandør har været i stand til udvide panelet allerede i indeværende kontrakt, så der nu er cirka 1100 husstande, der bliver rapporteret dagligt. Desuden er det nye digitale panel færdiggjort og klart til at måle online-sening, hvilket vil udvide universet til også at omfatte personer i husstande uden et tv-apparat, ligesom de øvrige kilder til online-sening meldes klar til brug. Man kan sige, at det nye hus står færdigt. Alle rør og ledninger er installeret, som de skal. Nu mangler vi blot at tænde for elektriciteten og vandet pr. 1. januar, så de nye seertal kan komme ud i markedet," siger Alexander P. Nielsen, der til daglig er Head of Audience Measurement hos TV 2 og står i spidsen for tv-selskabernes styregruppe bag seerundersøgelsen, i pressemeddelelsen.

Mere fra MediaWatch

Lav tilslutning fra kunderne til Netflix' spilleplatform

Inden udgangen af 2022 vil Netflix have fordoblet sit udbud af mobilspil. Men på de ni måneder siden lanceringen af de første spil, har kun en lille del af abonnenterne udvidet deres Netflix-forbrug fra TV til også at gælde gaming.

Efter 18 år er det slut med NFL på Viaplay

Siden 2004 har danske fans kunnet følge amerikansk fodbold på Viaplays kanaler, men nu er det slut: Markedet har forandret sig for meget, lyder det fra Viaplay Group, der hidtil har siddet på rettighederne.

Lindhardt og Ringhof ser gevinst i forskelligheder med nykøbte Clio

Med overtagelsen af edtech-selskabet Clio har Lindhardt og Ringhof Uddannelse forstærket sin topposition på markedet for lærermidler. En ny, samlet platform vil stå klar inden for ”et års tid”, siger direktør. Konsolideringen vil også betyde afskedigelser bl.a. af Clios adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs