Annoncesælger udvider sit biografnetværk

Midtjysk selskab, der sælger annoncer til det store lærred, lægger omkring 20 biografer til sit netværk.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Bookascreen.dk har slået kløerne i biografaktiviteterne i det konkursramte Moove og udvider dermed sit netværk af biografer. Det skriver Bookascreen.dk i en pressemeddelelse.

Overtagelsen betyder, at selskabet lægger omkring 20 nye biografer til sin portefølje, der dermed når op på 82 danske biografer.

"Med Mooves konkurs stod en række biografer pludselig uden samarbejdspartner på reklamesiden. Vi købte derfor alt grundmaterialet ud af konkursboet, og vi har været i stand til at lave en smidig overgang uden gener for biografer, annoncører og publikum. Biograferne gør vores landkort komplet, og vi viser nu reklamer i hver en afkrog af Danmark," udtaler Brian Stærk Sørensen, direktør i Bookascreen.dk, i pressemeddelelse.

Ud over biograflærreder sælger Bookascreen.dk også reklamer på blandt andet infoskærme i busser og toge.

På markedet for biografreklame opererer Egmont-ejede Dansk Reklame Film også.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også