Haarder ledte forgæves efter nyt public service-ord

En afstemning om et nyt ord for public service endte uden noget nyskabende resultat.
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv
Foto: Jens Dresling/Polfoto/Arkiv

Kulturminister Bertel Haarder (V) har i et lille års tid været på udkig efter et nyt ord for public service. Den søgen er nu endt med, at ordet public service består, skriver Altinget.

Med i opløbet var ord som "Folkelig Oplysning", "Fællesformidling" eller "VOFFI – Vores Fælles Formidling af Information", men de led altså alle nederlag til "public service".

"Resultatet af afstemningen om et nyt ord for public service er: Public service," skriver Kulturministeriet ifølge Altinget på sin Facebook-side efter afstemningen.

Bertel Haarders ønske om at finde et nyt ord for public service bundede i et ønske om at finde et mere mundret begreb.

"Det er noget, som de indviede siger til hinanden. Jeg tror, at rigtig mange mennesker ikke har en særlig klar fornemmelse af, hvad public service egentlig er. (…) Og det er jo ikke kun fagfolk, som skal gå og snakke med hinanden. Det er faktisk et vigtigt politisk emne, som befolkningen gerne skulle kunne deltage i," sagde Bertel Haarder til DR Kultur sidste år, da han udskrev konkurrencen, hvor præmien var en kasse øl.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også