Norske politikere går ind i Canal Digital-konflikt

Konflikten mellem Canal Digital og Discovery Networks illustrerer, at forbrugernes rettigheder er for svage, mener norske Arbeiderpartiet.
Foto: Matt Dunham/AP/Polfoto
Foto: Matt Dunham/AP/Polfoto

Konflikten mellem tv-distributøren Canal Digital og tv-koncernen Discovery Networks bliver nu også en politisk sag i Norge, skriver Kampanje.

Oppositionspartiet Arbeiderpartiet har sendt et brev til den norske forbrugerminister Solveig Horne på baggrund af konflikten, der betyder, at 2,8 mio. nordmænd har sort skærm på Discoverys kanaler. I brevet spørger Arbeiderpartiet, hvordan den norske regering kan styrke forbrugernes rettigheder i sådanne sager.

"Jeg tror, det, som sker nu, er en påmindelse om et milliardmarked, hvor vi som politikere bør tage større ansvar for at sikre forbrugernes rettigheder," siger Arbeiderpartiets mediepolitiske ordfører Arild Grande til Kampanje.

Arbeiderpartiet mener ikke, at politikerne skal blande sig i selve konflikten, men at sagen viser, at forbrugerne står for svagt i en sådan situation. Arild Grande nævner bl.a. mere fleksible købs- og opsigelsesmuligheder som en vej frem.

I Danmark er 200.000 husstande påvirket af konflikten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også