Dansk-svensk samarbejde om flygtningedebat

SVT og DR går sammen om en debat om flygtningesituationen i Europa.
Clement Kjersgaard, vært på Debatten
Clement Kjersgaard, vært på Debatten

Den kommende torsdags udgave af DR's Debatten bliver lidt anderledes end normalt. Vært Clement Kjersgaard bliver nemlig ledsaget af Kristina Hedberg fra svenske SVT, der samsender debatten med DR, skriver medievarlden.se.

Til debatten mødes politikere og debattører fra begge sider af Øresund for at diskutere håndteringen af flygtningesituationen.

"I Sverige er der bred politisk enighed om, at vi må tage imod flere flygtninge på grund af situationen i verden. I Danmark er der bred politisk enighed om, at landet skal tage imod så få flygtninge som muligt," skriver SVT ifølge medievarlden.se i en pressemeddelelse.

Debatten bliver afholdt i København.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også