Medie: Flere kan have ansvar i Schlüter-sag

Advokatfirmaet Johan Schlüter har udpeget bortvist partner som ansvarlig for urent trav med rettighedsmidler. Men andre kan komme i søgelyset, siger Bagmandspolitiet.
Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv
Foto: Lars Krabbe/Polfoto/Arkiv

Producentforeningen mener sig snydt for omkring 100 mio. kr. i en sag om rettighedsmidler. Omdrejningspunktet er selskabet Registrering Danmark, som havde tidligere partner i advokatfirmaet Johan Schlüter, Susanne Fryland, i direktørstolen. Advokatfirmaet har udpeget hende som ansvarlig for forholdene.

Men ifølge Finans kan andre komme i søgelyset i sagens juridiske efterspil. Producentforeningen har opfordret Bagmandspolitiet, der efterforsker sagen, til at se på, om andre end den bortviste partner bærer et ansvar i sagen.

"Det er netop sådan nogle ting, vi skal være sikre på, før vi beslutter os for at rejse sigtelser, for man kan ikke afvise, at andre har et ansvar udover Susanne Fryland," siger Michael Hellensberg, politiinspektør i Bagmandspolitiet, til Finans.

Susanne Fryland har til Sjællandske udtalt, at hun ser sig selv som "syndebuk" i sagen, og at hun i øvrigt mener, at hun er uskyldig.

Der er endnu ikke rejst sigtelse mod nogen i sagen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også