
DR's dramaserie "Arvingerne" og TV 2's "Rita" har begge fundet vej til det anerkendte amerikanske medie Holloywood Reporters "must see"-liste over ikke-amerikanske serier, man bør se denne sommer, skriver DR.
"Arvingerne", eller "The Legacy" som den hedder på engelsk, kommer ind på en niendeplads, mens Rita er placeret på 19. pladsen.
"Når en serie kommer på Hollywood Reporters liste over 'must see', så har den virkelig slået igennem. "Arvingerne" er nu oppe i en kategori for sig - og en niendeplads på top tyve-listen er imponerende. De danske seriers egenart bliver ved med at markere sig både nationalt og internationalt, og det kan betyde øget opmærksomhed og salg af serien i udlandet," siger dramachef i DR, Piv Bernth.
På listens 13. plads finder man den britiske dramaserie "Fortitude", der har Sofie Gråbøl i en af hovedrollerne.
Mere fra MediaWatch
Briefing: Ugen i mediebranchen
Udsigt til et smalt medieforlig, en ny fiktionsstrategi fra DR, friske tal fra Jysk Fynske Medier og Information, et vaklende flertal for kulturmoms, Heartbeats mister sin direktør, og en statslig styrelse beskyldes for ulovlig deling af artikler. Få et overblik over Mediedanmark med ugens briefing.