
Hun har haft fingrene dybt nede i produktioner som "Vild med dans", "Paradise Hotel" og "Zulu Awards" hos Mastiff. Nu rykker redaktionschef Tine Gade til konkurrenterne hos Blu, der også er specialiseret i store underholdningsproduktioner som "X Factor" på DR1, hvor hun skal være live-redaktionschef. Det oplyser Blu i en meddelelse.
Tine Gade skifter til Blu i løbet af juni, hvor hendes første opgave bliver den redaktionelle styring på en ny sæson af Freemantle-formatet ”Danmark har Talent” til TV 2.
”Tines solide underholdningsprofil og store kærlighed til liveproduktion gør hende til et oplagt valg for Blu, hvor vi har disse genrer som spidskompetence. Tines særkende er en sjælden kobling af kreativt overskud og sans for formater, og vi er derfor meget begejstrede for at kunne byde hende velkommen på holdet”, siger adm. direktør for Blu, Anne Brostrøm.
Tine Gade er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2008.
Mere fra MediaWatch
Medieklummen: Rapporter peger på flere triste nyheder for journalister
Flere fravælger at læse nyheder, unge mennesker opsøger dem ikke aktivt, og sociale medier har overhalet nyhedsmedier som hovedkilde for de unge til nyhederne. Branchen står med et tiltagende framenteringsproblem, og vi bliver nødt til at tale om det, lyder det fra Uffe Gardel, der har ført pennen i denne uges medieklumme.