MediaWatch

TV-serier vinder frem på filmfestival

Filmfestivalen i Berlin står ikke længere kun i spillefilmens tegn, men også i tv-seriens. Serieformatet er ny kreativ motor i filmbranchen, mener dansk instruktør.

Tv-serien 'Bedraget' vises ved Berlinalen og får premiere på DR1 senere

Tv-serien er i fremmarch, og det præger også filmfestivalen i Berlin, der netop er skudt i gang, skriver Jyllands-Posten.

Berlinalen, der ellers har været forbeholdt filmformatet, har i år taget tv-serier med på programmet. Det gælder den amerikanske serie 'Better Call Saul', et spin-off af tv-successen 'Breaking Bad' om hovedpsersonen Walter Whites advokat. Også to danske bidrag er med, som MediaWatch tidligere har skrevet; Per Flys og Jeppe Gjervig Grams finanskrisedrama 'Bedraget', der senere får premiere på DR1 og Kanal 5's 'Heartless'.

Berlin sætter to danske tv-serier på programmet

Derudover er festivaljuryen inviteret instruktøren Matthew Weiner med, der har sin faglighed grundlagt i tv-serien som skaber af 'Mad Men' og 'The Sopranos'.

Den danske instruktør Ole Christian Madsen, der snart er biografaktuel med filmen 'Steppeulvene', mener, at bevægelsen skyldes, at det er lettere at få økonomi i tv-serier end film.

"Tv-stationerne, både i Danmark og internationalt, har flere ressourcer end almindelige produktionsselskaber, hvis forretningsmodel er under pres på grund af bl.a. manglende DVD-indtægter. Det er svært at få økonomien til at hænge sammen i en indiefilm (film, der produceres uden konventionel filmstøtte, red.). Til gengæld bliver der flere og flere platforme for tv-serien. Da jeg tog til USA for at lave 'Banshee' (amierkansk tv-serie fra HBO, red.), var der otte platforme. Sidst jeg talte, var der 49. Nu laver Amazon og X-Box tv-serier," siger Ole Christian Madsen til Jyllands-Posten.

Han uddyber, at han er udviklingen gøre tv-formatet til det kreative værksted og frirum, hvor eksperimenterne sker først, der senere vil udvikle filmmediet.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Ny rapport om danskernes nyhedsbrug, første skridt mod aftale for DPCMO, startskud på Se og Hør-strategi og et nødopråb fra produktionsbranchen er blandt nogle af ingredienserne, der har sat smag på denne uge i mediebranchen. Få et overblik i ugens briefing.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs