
Den internationale filmfestival 'Berlinalen' afvikles i februar, og festivalen i har i år valgt at give tv-serier mere opmærksomhed i det officielle program.
Det får to danske tv-serier glæde af.
De to første afsnit af DR1s kommende drama 'Bedraget' er klar og er udvalgt til at få verdenspremiere under festivalen i den tyske hovedstad den 10. februar, oplyser DR.
I seriens hovedroller ses Nikolaj Lie Kaas og et nyt talent Natalie Madueño, som står til at få sit gennembrud.
Serien har stadig arbejdstitlen ’Bedraget’, og følger en række mennesker, der rammes af grådighed. Den har Jeppe Gjervig Gram som hovedforfatter, og Per Fly er konceptuerende instruktør. DR1 serien lanceres i januar 2016.
Kostskole drama vises i Berlin
Kanal5's dramaserie ’Heartless’, der havde premiere sidste år, er også udvalgt til visning på dette års Berlin festival, oplyser SBS Discovery.
Serien er som den første danske tv-serie udvalgt til kategorien ’Generation’, der dækker over serier til den unge målgruppe. 'Heartless’ har Julie Zangenberg og Sebastian Jessen i de bærende hovedroller.
Instruktør på de første afsnit af ’Heartless’ var Natasha Arthy, og manuskriptforfatter er Nikolaj Scherfig. Til foråret er der premiere på nye afsnit af ’Heartless’, der ligesom de første afsnit er produceret af Fridthjof Film.
Tidligere er det kun overgået enkelte tv-serier som ’House of Cards’ og ’Top of The Lake’ at få verdenspremiere i forbindelse med festivalen.
Nyt DR1-krimidrama klar til januar 2016
Mere fra MediaWatch
Medieklummen: Rapporter peger på flere triste nyheder for journalister
Flere fravælger at læse nyheder, unge mennesker opsøger dem ikke aktivt, og sociale medier har overhalet nyhedsmedier som hovedkilde for de unge til nyhederne. Branchen står med et tiltagende framenteringsproblem, og vi bliver nødt til at tale om det, lyder det fra Uffe Gardel, der har ført pennen i denne uges medieklumme.