TV3 Sport2 med engelsk fodbold lukkes ind i YouSee-varmen

Med tre ugentlige live kampe fra Premier League fra august er TV3 Sport2 blevet interessant for YouSee, der fra i dag giver kanalen digital sendeplads ud til ca. 600.000 husstande.

Den nyeste TV3-kanal, TV3 Sport2, får nu den tiltrængte udbredelse, som kanalen desperat har savnet siden lanceringen i februar.

Flere end 600.000 husstande, som modtager digitalt kabel-tv via YouSee, får mulighed for at se den. Fra i dag bliver TV3 Sport2 tilgængelig som HD-kanal i YouSees Fuldpakke.

To af TV3-kanalerne tager den 17. august tager hul på dækningen af TV3's nye rettigheder til Premier League, og aftalen er efter al sandsynlighed faldet på plads, fordi TV3 Sport2 - i lighed med TV3+ - hver uge skal sende tre live-kampe fra den traditionsrige, engelske fodboldliga.

TV3: Syv timers engelsk lørdagsfodbold fra august 

”Om få uger er der sæsonstart i Premier League, men også fans af tennis, badminton, motorsport, ishockey, boksning og håndbold har meget at glæde sig til i den kommende tid,” lover Viasats adm. direktør Jette Nygaard-Andersen i en pressemeddelelse.

”YouSee lægger vægt på at have det bedste og mest komplette udbud af sportskanaler, og TV3 Sport2 er et godt supplement til alle de øvrige sportskanaler i vores udbud,” siger direktør for YouSee, Mathias Berg.

TV3 Sport2 sender også andre sportsbegivenheder, f.eks. fodbold fra den danske 1. division, den tyske pokalturnering og den franske Ligue 1, WTA-tennis, ishockey fra NHL og AL-Bank Ligaen, håndbold fra Champions League og den tyske Bundesliga samt motorsport, boksning og mere.

Ud over Fuldpakken hos YouSee er TV3 Sport 2 tilgængelig for Viasats parabolkunder, for kunder med Viasatpakken hos TDC HomeTrio samt for kunder med Viasat Stor Danmarks-Pakke eller Sportspakken hos Waoo!.

Kanalen distribueres desuden via en række af landets antenneforeninger.

YouSee: TV3 Sport 2 haster ikke

TV3 Sport - konsolidering eller krig? 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også