S: Minister bør fyre Katrine Winkel Holm

Socialdemokraternes medieordfører vil have Katrine Winkel Holm fyret som bestyrelsesmedlem i DR, efter hun har skældt Deadline-vært ud på grund af interview med Lars Hedegaard.

Det var været heftig debat omkring det interview, som Deadline-vært Martin Krasnik for nylig lavede med islam-kritikeren Lars Hedegaard.

DR2 er blevet kritiseret for metoderne bag det kritiske interview af bl.a. medieforsker Mark Ørsten, men også Lars Hedegaards meningsfæller som Dansk Folkepartis Søren Krarup.

Krarups datter, Katrine Winkel Holm, som sidder i DR´s bestyrelse, var så kritisk, at hun valgte at kontakte Martin Krasnik og DR´s nyhedsdirektør Ulrik Haagerup for at skælde dem ud over interviewet. Men ved at gøre det er Katrine Winkel Holm gået for langt i forhold til, hvad et bestyrelsesmedlem kan tillade, mener Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen, som nu vil drage kulturminister Marianne Jelved (R) ind i sagen:

”Jeg mener ikke, at hun lever op til det ansvar, hun sidder med som bestyrelsesmedlem i DR. Det er simpelthen ikke acceptabelt, at et bestyrelsesmedlem ringer til DR-medarbejdere og truer og skælder ud. At lægge politisk pres på de enkelte medarbejdere er at blande sig direkte i programvirksomheden, hvilket er uden for bestyrelsens kompetence og helt i strid med armslængdeprincippet, som de er forpligtiget til at følge,” siger Mogens Jensen til BT og fortæller, at han vil have ministeren til at afsætte den borgerlige debattør fra posten i DR´s bestyrelse.

DR's bestyrelsesformand, Michael Christiansen, har tidligere udtalt til BT, at han ikke kender ikke noget til sagen, men pointeret:

”Men helt generelt er det ikke i orden, at bestyrelsesmedlemmer henvender sig med kritik til medarbejdere i organisationen. Heller ikke til nyhedschefen,” sagde Michael Christiansen, der dog tilføjede, at det afgørende var, om Katrine Winkel Holm henvendte sig til DR som bestyrelsesmedlem eller privat.

Katrine Winkel Holm har flere gange været i stormvejr på grund af hendes offentlige kritik af public service-kanalen.

For kun en måned siden kritiserede hun DR´s successerie "Borgen" for at være politisk farvet, hvilket fik kulturdirektør, Morten Hesseldahl, til at fare i flint og bede hende overveje hendes post i bestyrelsen.

Hesseldahl: Bestyrelseskritik er "kasket-rod"

Winkel Holm: Rystet over mundkurv

Katrine Winkel Holm kritiserer ”lyserød” korrespondent 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også