Hvor langt kan man som bestyrelsesmedlem i DR gå i kritikken af det selv samme mediehus, man har ansvaret for?

Spørgsmålet blev relevant i weekenden, hvor DR´s dramaserie Borgen igen vakte debat, da Berlingskes borgerlige kommentator og bestyrelsesmedlem i DR, Katrine Winkel Holm, kritiserede hovedforfatteren bag serien - Adam Price - for at skildre kulturradikale politikere som sympatiske og borgerlige som usympatiske.

Ifølge kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl, så er kritikken misforstået - men hvad værre er, så burde et bestyrelsesmedlem ikke kritisere programmerne i offentligheden. Den slags hører til i DR´s bestyrelseslokaler, lyder det fra kulturdirektøren:

”Jeg tænker, at så længe man vælger at sidde i en bestyrelse, så står man last og brast med den virksomhed, man har ansvaret for. Hvis man ikke ønsker det, så skulle man måske træde ud af bestyrelsen og så rette kritikken. Så er det også lettere for os andre at tage dialogen,” siger Morten Hesseldahl til MediaWatch og understreger samtidig, at han taler på egne og ikke den samlede direktions vegne.

Kasket-forvirring
Ifølge Morten Hesseldahl er problemet, at den offentlige debat med bestyrelsesmedlemmer vanskeliggør arbejdsforholdene på flere planer.

For det første er det problematisk over for de menige medarbejdere, fordi de ”får svært ved at orientere sig i forhold til, hvem det er der bestemmer i virksomheden over den daglige drift,” siger kulturdirektøren.

Men også over for den daglige ledelse er den offentlige kritik problematisk, da den giver et ”kasketrod”:

”Det, at man sidder i en bestyrelse, gør jo, at man har ret til at få alt at vide, og det vil sige, at man sædvanligvis også vil være solidarisk udadtil i forhold til den virksomhed, man har det øverste ansvar for. Hvis der er noget, man er utilfreds med, så tager man det op i bestyrelsen, hvor bestyrelsen så kan lægge nogle nye linjer eller afskedige de dumme direktører, som man ikke kan få til at gøre det rigtige. Men det, at man har en gymnasial diskussionsklub ude i al offentlighed, samtidig med at man har ansvaret for den samlede organisation, det synes jeg er ejendommeligt. Og det gør det vanskeligt for os, der har ansvaret for den daglige drift, fordi det er meget vanskeligt at føre en offentlig polemik med nogen, der er vores arbejdsgivere.”

DR som andre virksomheder
I en artikel i lørdagens Berlingske forsvarede Katrine Winkel Holm sin ret til at kritisere enkelte DR-programmer - både ud fra et ytringsfrihedsargument, men også fordi DR adskiller sig fra andre virksomheder:

”DR kan ikke sammenlignes med andre virksomheder, da al aktiviteten er betalt af licensbetalerne. Derfor skal den slags principielle diskussioner ikke afklares i skjul, men ude hvor de, der har betalt, kan følge og deltage i diskussionerne.”

Men ifølge Morten Hesseldahl holder det argument kun delvist:

”Det er selvfølgelig rigtigt, at vi altid skal stå på mål for det, vi laver. Men samtidig er DR jo også en almindelig virksomhed, så det skal jo også kunne drives på betryggende vis i forhold til medarbejderne, og vi skal også være i stand til at føre kritiske drøftelser internt i bestyrelsen. Men det med at man bruger det offentlige rum til at fremføre synspunkter over for en organisation, som man har ansvaret for, det mener jeg ikke er konstruktivt,” lyder det fra kulturdirektøren og tilføjer:

”Hvis det var alle mulige andre virksomheder, ville man synes, at det var helt ejendommeligt, at medlemmer af en bestyrelse gik ud med en så detaljeret kritik i offentligheden. Og det er jo ikke bare den her gang, men det er jo på en lang række spørgsmål,” siger han og henviser til sensommerens debat omkring DR´s afholdese af et eid-arrangement, som fik et andet DR-bestyrelsesmedlem, Ole Hyltoft, til at kritisere DR´s dispositioner i skarpe vendinger.

- TBC