Erfaren krigsfotograf fra Fox News er dræbt i Ukraine

En fotograf, der både har været i Irak, Afghanistan og Syrien, er blevet dræbt lidt uden for Kyiv.
Foto: Kevin Hagen/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
Foto: Kevin Hagen/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA
AF RITZAU

En erfaren krigsfotograf fra det amerikanske medie Fox News er blevet dræbt lidt uden for den ukrainske hovedstad, Kyiv.

Det oplyser Fox News tirsdag.

Fotografen ved navn Pierre Zakrzewski blev dræbt, og hans kollega Benjamin Hall blev såret, da deres køretøj blev ramt nordvest for Kyiv i Horenka.

"Pierre var en krigsfotograf, der dækkede næsten alle internationale historier for Fox News. Lige fra Irak til Afghanistan og til Syrien under hans lange ansættelse hos os," siger Fox News-chef Suzanne Scott.

"Hans passion og talent var uforligneligt," lyder det.

Zakrzewski havde base i London. Han havde været i Ukraine siden februar.

En amerikansk journalist blev søndag dræbt i Irpin - en hårdt krigsramt forstad til Kyiv. Journalisten, Brent Renaud, arbejdede på et dokumentarprojekt om flygtninge for magasinet Times produktionsselskab.

En anden amerikansk journalist, Juan Arredondo, blev såret.

To ukrainske journalister er også blevet dræbt, siden Rusland natten til torsdag den 24. februar invaderede nabolandet Ukraine.

To dage efter invasionen blev to ansatte fra danske Ekstra Bladet ramt af skud i Østukraine. De to, journalist Stefan Weichert og fotograf Emil Filtenborg Mikkelsen, blev ramt, da deres bil blev beskudt.

Stefan Weichert blev ramt af skud i skulderen. Ifølge Ekstra Bladets chefredaktør, Knud Brix, blev journalistens krageben brækket. Emil Filtenborg blev ramt af skud i læggen, låret og ryggen.

Begge danske journalister overlevede angrebet i det østlige Ukraine.

Biden bander for åben mikrofon af journalist i Det Hvide Hus

Venezuelaner sagsøger amerikansk tv-station for milliardbeløb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også