MediaWatch

Zentropa-chef frygter ”international leverpostej” i dansk fiktionsboom

Streamingtjenesternes indtog på danske fiktionskyster giver nye muligheder for produktion og udbredelse af dansk fiktion, men presser samtidig de systemer, der har givet international anerkendelse til dansk drama, siger Zentropas adm. direktør.

Et kig bag optagelserne på "Klovn" sæson otte, som ikke er produceret af Zentropa, der dog producerede seriens første seks sæsoner med Nutmeg Productions for TV 2. | Foto: Per Arnesen / TV 2

Der er så stor efterspørgsel på produktion af dansk fiktion, at branchen bogstaveligt talt ikke kan følge med, og det er et resultat af de internationale streamingselskabers indtog på det danske marked.

Boomet kan også mærkes hos Zentropa, hvor adm. direktør Anders Kjærhauges muligheder for at få realiseret projekter som udgangspunkt er blevet større med de nye spilleres indtræden på markedet.

”Hvor man før skulle have enten DR eller TV 2 med, så kan vi nu kigge ud over et landskab med et større potentiale for at producere,” siger Anders Kjærhauge og nævner bl.a. Nent Group, som Zentropa har produceret flere serier for til streamingtjenesten Viaplay, og aktuelt samarbejder med om to projekter.

Men påvirkningen fra de store streamingselskaber på fiktionsmarkedet er et tveægget sværd.

På den ene side letter det arbejdsbyrden i finansieringsfasen gevaldigt, at man blot skal finde én pengepung fra fx Netflix eller Nent til at dække produktionsomkostningerne. Til gengæld er de store streamingspilleres but-out-model "virkelig problematisk" på rettighedssiden, mener Zentropa-chefen.

"Du bliver en ren hired gun. Du bliver hyret til at udføre et arbejde, som du kan forhandle et mark-up på, og så er du ude. Det strider kraftigt imod vores DNA, fordi vi altid har levet på, at det, vi er med til at lave, også er vores," siger Anders Kjærhauge og peger på, at det er en hovedforskel på at samarbejde med streamingtjenester i forhold til de danske public service-stationer, der giver mulighed for at forhandle en fordeling af rettighederne.

International leverpostej

Ud over at repræsentere en trussel mod den ellers fasttømrede rettighedsmodel i Danmark, som i branchen også ses som en curlingkost for en høj produktionsværdi til dansk tv og film i kraft af det kollektive ejerskab, der ligger i at sprede rettighederne ud i små bidder til film og tv-folk, så er det også Anders Kjærhauges opfattelse, at buy-out-modellen svækker produktionsselskabernes faglige selvforståelse.

”Man risikerer bare at have en række producenter, der ikke har den her ejerskabsfornemmelse, og derfor ikke kæmper for en produktion, fordi ”den er vores”, men mere kæmper for at få et mark-up, og selvfølgelig laver noget, der er ok, men ikke går den ekstra mil for at det bliver fedt,” siger han.

"Det er helt klart en risikofaktor, at du får lagt en algoritmeramme ned over dig, fordi tjenesterne vil have noget, der kan brede ud på tværs af landegrænser. Vi har selvfølgelig også et internationalt udsyn, og der kan de jo hjælpe – men vores frygt er, at det kan blive noget international leverpostej, der ikke har et dansk fingeraftryk, som vi mener skal være udgangspunktet," siger Anders Kjærhauge.

Han medgiver, at man ikke skal male fanden på væggen, og at udviklingen for dansk fiktion kommer meget an på, hvordan de store streamingtjenester griber det danske marked an, og om de fx tager særligt hensyn til den hæderkronede fiktionstradition herhjemme.

"Men risikoen er der," lyder bekymringen.

Fastholdelse af danskhed giver risiko for afslag

På den anden side nævner han Netflix-serien ”Kastanjemanden”, produceret af Sam Productions, som et eksempel på et stykke fiktion, der kunne være udkommet på DR og rummer både det internationale potentiale og et særligt dansk aftryk.

Som produktionsselskab kan Zentropa forsøge at ”holde fast i danskheden” ved at pitche serier med dybe danske kulturaftryk til streamingtjenesterne, men det har ifølge Anders Kjærhauge allerede ført til afslag af projekter af flere omgange, fordi de med hans ord ikke har "passet ind i algoritmerne".

Derfor peger Zentropa-chefen på, at public service-broadcastere i Danmark og på det europæiske kontinent er nødt til at vise muskler og hjælpe med at løfte opgaven med at bibeholde nationale fiktionstraditioner for at det ikke ender med såkaldt international leverpostej.

Statsstøtte bør være risikostøtte

Når snakken falder på at beskytte det danske fiktionsmarked er det oplagt at inkludere statslige støtteordninger og deres evne til at tilpasse sig den omkalfatrede finansieringsvirkelighed på fiktionsmarkedet.

Han er delvist enig med TV 2’s fiktionschef, Katrine Vogelsang, der mener, at Public Service Puljen skal omlægges, så den har et større fokus på udviklingsstøtte på bekostning af produktionsstøtte, fordi det netop er den post, der rummer størst risiko for en producent.

”Udvikling er den største risiko, vi tager, og det er den de efterlader altid et hul i økonomien. Vi skal hvert år afskrive nogle millioner på udvikling af projekter. Når nogle af de projekter ikke kommer igennem nåleøjet, så er pengene tabt – og det er os, der sidder med den risiko,” siger Anders Kjærhauge.

På den baggrund bakker han op om idéen om at staten i højere grad yder en form for risikostøtte i udviklingsfasen – men han mener ikke nødvendigvis, at skal ske på bekostning af produktionsstøtte. Når producenterne søger finansiering til produktion gennem fx Public Service Puljen, yder den offentlige instans rygstød på rettighedsområdet.

”Det, der er en fordel for os som producenter ved at bruge støtteordningerne, er, at de bakker os op omkring rettighederne, og det er en vigtig faktor. Men jeg er enig i, at vi skal have kigget på støtteordningerne, og det er relevant spørgsmål, hun (Katrine Vogelsang red.) stiller,” siger han bl.a. med henvisning til, at TV 2-chefen har stillet spørgsmålstegn ved, at de store internationale streamingtjenester kan få støtte gennem Public Service Puljen.

”Jeg er med på, at det virker lidt underligt, at internationale streamingtjenester, der ikke selv lægger midler i udvikling af serier, skal kunne bruge europæiske støtteordninger, hvis formål bl.a. er at opbygge et bæredygtigt produktionsmiljø i de forskellige lande, til produktion,” siger han.

Creative Europe kræver mange tv-partnere i praksis

Det leder samtalen hen på en af de største europæiske støtteordninger - nemlig EU-støtteprogrammet Creative Europe, som Zentropa har søgt midler fra i flere omgange.

Anders Kjærhauge er ligeledes delvist enig med fagfællen Peter Bose, adm. direktør i Miso Film, som for nyligt udtalte til MediaWatch, at EU-støtteprogrammet Creative Europe er blevet utidssvarende, fordi kravene til programmets puljer til tv-indhold ifølge ham ikke er fulgt med det forandrede finansieringslandskab.

Zentropa-chefen ser også en hovedudfordring i, at man er nødt til at have mange tv-udbydere skrevet op som co-producenter, selvom Creative Europe på papiret har slækket på kravet.

”Problemet er, og har altid været, hvor mange broadcastere, du skal have med i din ansøgning. Selvom tallet nu er gået fra tre til to, for at du overhovedet får godkendt en ansøgning, så får du ekstra point for at have flere med. Så i praksis er man nødt til at have flere, nogle gange mange flere, tv-stationer med, hvis man skal håbe på at få støtte,” siger Anders Kjærhauge.

Han forstår godt EU’s paneuropæiske tanker bag kravene om internationale samproduktioner, men de brede samarbejder giver flere hæmsko for producenter.

”Fra et finansieringsstrategisk synspunkt er det ret tåbeligt at have for mange med, fordi prisen bliver for lav. Og der er meget få tv-stationer, der vil være med, når du skal ud og pre-sælge et projekt, der ikke er udviklet færdigt, og der ikke ligger et endeligt manuskript,” forklarer han.

Sidstnævnte kan også knyttes op på, at der er meget lang sagsbehandlingstid i, når ens ansøgning skal gennem EU-bureaukratiet. Alt i alt kan det barbere prisen, som Zentropa og andre producenter kan tage for produktioner, de søger støtte til gennem Creative Europe.

Dertil kommer, at streamingtjenester, der dækker flere territorier, kun tæller som én tv-station i det europæiske støttesystem.

Til trods for de udfordringer, har Zentropa søgt støtte fra Creative Europes Media-del, til to projekter. Et med TV 2 og den fransk-tyske station ARTE og en samproduktion med Nent til streamingplatformen Viaplay.

MediaWatch sætter fokus på finansieringsmodellerne til dansk film og tv-serier i et marked under forandring. Læs de øvrige artikler her:

TV 2-chef: Nybrud på fiktionsmarked kræver gentænkning af Public Service Puljen

TV 2-chefs ændringsforslag til Public Service Puljen får branchefolk til at se rødt 

DR og TV 2's filmengagement skiller broadcastere og producenter inden nyt medieforlig

Miso-direktør: EU-støtte til tv-serier er udfordret af nyt finansieringslandskab

Mere fra MediaWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs