Op til forhandlingerne om et nyt medieforlig er fronterne trukket skarpt op mellem filmproducenter og public service-stationerne i spørgsmålet om indretningen af DR's og TV 2's filmforpligtelse.

På den ene side slår filminstruktører og producenter hårdt på tromme for, at politikerne afliver den ændring af filmsstøtteordningen, som blev født i sidste medieforlig, men som de mener har forringet i forvejen skrøbelige vilkår for og økonomi under særligt dansk dokumentarproduktion. På den anden side afviser DR og TV 2, at der er grund til ændringer.

Med den seneste medieaftale fra 2018 ophørte DR og TV 2's forpligtelse til at yde kulturstøtte til dansk film for i alt 130 mio. kr. årligt - en ændring som tv-stationerne selv havde ønsket længe advokeret for.

I stedet skulle TV 2 og DR fortsat engagere sig i det antal film, de hidtil havde støttet årligt, men fremover skulle det ske på markedsvilkår – og det har vist sig at være problematisk, lyder det fra filmfolkene. De oplever, at der følger urimelige hager med finansiering fra DR eller TV 2. Især DR anklages for at kræve så mange rettigheder til nogle film, at det spænder ben for yderligere finansiering til projekterne.

"De beløb, TV 2 og DR møder ind med på filmene, står ikke mål med de ønsker om ejerskab til film, de har, og det betyder, at producenterne bliver presset til nogle helt urimelige aftaler," siger Jørgen Ramskov, adm. direktør for Producentforeningen, som er brancheforening for danske film- og tv-producenter.

"Det brede billede er, at producenterne bliver mødt med krav om andel i ejerskab, i nogle tilfælde i filmenes indtægter, og at licensperioderne bliver lange – alt sammen noget, der underminerer økonomien for filmproducenterne," siger Jørgen Ramskov, som bakkes op af Claus Ladegaard, adm. direktør i Det Danske Filminstitut, DFI:

"Begge stationer er virkelig gået til den og kræver mange flere rettigheder, end de gjorde tidligere, hvor stationerne enten kunne få mange visninger på to år eller færre visninger på seks år. Nu gør DR det, at de vil have 10 år, og på flere produktioner kræver de 15 år. Det absurde ved det er, at hvis man tager rettigheder i 15 år, lukker man dels for en masse andre finansieringskilder, fx Creative Europe, plus man lukker for indtægter, når filmen er færdig," siger Claus Ladegaard, adm. direktør for DFI, med henvisning til EU's støtteprogram til tv-produktioner Creative Europe.

Ifølge DFI-direktøren er det især dokumentarfilm, der lider under de skærpede krav, som producenterne bag har svært ved at afvise, fordi markedet for dokumentarfilm er lille, og der ofte er tale om små selskaber med få ansatte, som i forvejen står på skrøbelige økonomiske grundlag.

Foreningen Danske Filminstruktører oplever ligeledes en frustration blandt medlemmerne over den ændrede filmstøtteordning.

"Politikerne siger, at den samlede sum til dokumentarfilm ikke er ændret, men det er den for os – for rettighederne, de vil have for at give pengene, er blevet helt vilde. Det betyder, at producenterne ikke kan gå ud og sælge videre og tjene penge på filmen, som de kunne før, og samtidig er de beløb, som DR tilbyder, så lave, at filmene ikke kan finansiere sig på det alene. I sidste ende stiller det dansk dokumentar meget dårligt," lyder det fra Christina Rosendahl, formand for Danske Filminstruktører.

DR: 15 år er ikke normen

Hos DR har Julie Lungholt, underdirektør i DR's nye direktørområde Bruger, Marked og Publicering, som står for DR's filmindkøb, ikke samme opfattelse af, at rettighedskravene er urimelige. Der er tale om undtagelser, hvis DR kræver rettigheder i 15 år, lyder det.

"Det her med markedsvilkår gør, at vi hele tiden skal holde os for øje, om der er sammenhæng mellem de penge, vi bruger på et projekt, og den værdi, det skaber for vores brugere. Vores helt overordnede tilgang er derfor, jo relativt mere vi finansierer af en dokumentar, jo flere rettigheder vil vi bede om. Men det er ikke normen, at vi beder om 15 år. Det drejer sig om to eksempler, hvor vi er gået ind med rigtig store beløb og redaktionelle kræfter," siger Julie Lungholt.

Ifølge underdirektøren skæver DR til de aftaler, som de øvrige nordiske broadcastere indgår med eksterne producenter.

"Vi har gjort meget ud af at kigge på, hvad andre nordiske public service-broadcastere og især SVT og NRK lægger på samme produktioner, og hvilke vilkår de stiller. Det er der, vi lander på, at vi mange gange siger syv år og få gange mere end det. Så vi synes jo, vi følger markedet, som også er intentionen med den politiske aftale, hverken mere eller mindre," siger hun.

"Vi har også behov for i den hårde konkurrence, der er på streamingmarkedet, at kunne have indholdet i en vis periode og nogle gange have det eksklusivt, men vi synes jo sådan set, at vi er relativt fleksible," tiføjer hun.

Kritikken går også på, at jeres krav til rettigheder betyder, at producenterne ikke kan videreudnytte indholdet. Hvordan ser du det?

"Det synes vi kun er delvist rigtigt. Der er nogle ting, de sagtens kan sælge videre, og nogle gange har vi eksklusive rettigheder i nogle år, nogle gange har vi ikke. Vi har generelt en god dialog med producenterne, for vores krav skal ikke skygge for, at de kan søge finansiering andre steder fra, så den konsekvens kan vi simpelthen ikke genkende. De normer, vi opererer med, lægger sig op af, at man skal kunne få støtte fra Creative Europe," siger hun.

Er det rigtigt, at I er begyndt at bede om at få del i produktioners indtjening?

"Det gør vi kun, hvis vi er inde med meget store beløb, og hvor vi igen har vurderet, at det gør andre broadcastere også. Her har vi lagt os helt op ad vilkårene på markedet, og det er i praksis meget få gange, DR har fået indtægter," siger hun.

Hos Producentforeningen lyder det kort fra Jørgen Ramskov som svar på Julie Lungholts kommentarer, at "vi ser forskelligt på det her område", og at han har planlagt en række møder med DR for at forsøge at rede knuderne ud.

TV 2 er uforstående

Kritikken fra filmaktørerne er mest møntet på DR, men også TV 2 anklages for at have skærpet sine rettighedskrav - en kritik som TV 2 ikke kan genkende, lyder det fra Morten Fisker, chef for ekstern produktion og rettigheder hos TV 2, som har ønsket at komme med skriftlige kommentarer.

"På TV 2 forstår vi ikke helt denne kritik, for TV 2 har ikke generelt efterspurgt større ejerskabsandele i produktionerne, flere rettigheder eller længere licenser på kort- og dokumentarområdet under den nye medieaftale for årene 2019-2023," udtaler Morten Fisker.

"TV 2 har typisk en licensperiode på kort- og dokumentarområdet på cirka to år. Vi forsøger at fastsætte licensperioderne ud fra den enkelte titel, hvor meget vi betaler, og hvor længe vi vurderer, at der er efterspørgsel efter produktionerne hos TV 2 og TV 2 Play," lyder det fra Morten Fisker, der tilføjer, at TV 2 ikke har noget ønske om at være offensive eller aggressive over for dokumentarproducenterne, som TV 2 ønsker at være foretrukken samarbejdspartner for.

Samtidig vender TV 2-chefen den kritiske pegefinger tilbage mod Producentforeningen for ikke at ville konkretisere kritikken i forhold til, hvilke produktioner det drejer sig om. Hertil svarer Producentforeningen, at producenterne af frygt for konsekvenserne og fremtidige samarbejder ikke har lyst til at stå frem med navn over for en mastodont som DR eller TV 2.

Ifølge Morten Fisker er han "altid åben for en dialog med branchen om, hvordan vi i de konkrete produktioner kan forbedre vinduesstrukturen og få de kommercielle vilkår til at spille bedre sammen".

Devaluerede kroner

Med ændringen i den sidste medieaftale, hvor DR og TV 2's filmforpligtelse på hver 65 mio. kr. årligt blev sløjfet, fik DFI tilført yderligere 120 mio. kr. ekstra til filmstøtte, hvoraf ca. 35 mio. kr. går til de regionale filmfonde. De sidste 10 mio. kr. op til det samlede beløb på 130 mio. kr. skulle komme ind via den fri handel med tv-stationerne - det faktiske beløb fra tv-stationerne er dog ukendt.

Dermed er det årlige beløb, som filmstøtten består af, nogenlunde den samme som før.

Den største bunke tilskudspenge til film ligger hos Filminstituttet, ca. 350 mio. kr. årligt til udvikling, produktion og formidling af spille-, dokumentar- og kortfilm. Men det er ifølge Producentforeningen ikke en god ting for producenterne, at hovedparten af filmstøtten ligger hos DFI.

"Hvis DFI-konsulenten af forskellige kunstneriske grunde ikke synes filmen er interessant, så har du bare ikke andre steder at gå hen. Med den tidligere ordning fik producenterne et substantielt økonomisk bidrag fra DR og TV 2, i nogle tilfælde i størrelsesordenen 5-6-7 mio. kr. Så store beløb fra hjemmemarkedet og den nationale broadcaster gav en anden rygrad, når man skulle ud i Europa og finansiere. Det giver et signal om, at hjemlandets broadcaster tror på filmen, og det betyder noget for filmens muligheder i udlandet," siger Jørgen Ramskov.

Selvom aftalen om DR's og TV 2's filmfopligtelse ligger i medieaftalen, skal den ændrede ordning ifølge Kulturministeriet evalueres i forbindelse med en midtvejsevaluering af hele Filmaftalen, som løber fra 2019 til 2023. Der er endnu ikke taget stilling til, om evalueringen kommer før eller efter jul.

Den kommende evaluering falder sammen med, at der er forhandlinger om en ny medieaftale på vej. Regeringen forventer at kunne præsentere et nyt medieforlig i begyndelsen af det nye år.

MediaWatch sætter den kommende tid fokus på finansieringsmodellerne til dansk film og tv-serier i et marked under forandring.

Læs også Miso Films direktør Peter Boses syn på indretningen af EU-støtteordningen til tv-drama i Creative Europe her: 

Miso-direktør: EU-støtte til tv-serier er udfordret af nyt finansieringslandskab