I 2019 fik danske medieproduktioner over 50 mio. kr. i støtte fra EU’s pengetank. Krimiserien ”Efterforskningen”, som blev produceret af Miso Film og sendt på TV 2, fik tildelt 7,5 mio. kr. fra Media-ordningen under EU’s Creative Europe program.

Siden da har Miso Film imidlertid ikke fået støtte gennem unionens støtteprogram, og har ikke planer om at søge, selv efter kriterierne er blevet ændret for 2021-2027, siger adm. direktør og producer Peter Bose.

”I gamle dage søgte vi måske støtte til 80-90 pct. af vores projekter, og nu er det forhold nærmest vendt om, så vi søger nok til 10-20 pct. Det er en stor og kompliceret proces, så vi skal være rimeligt sikre på at kvalificere os til støtte, inden vi sætter i gang med en ansøgning,” siger Peter Bose, og understreger, at Misos erfaringer med ordningen generelt er "positive".

Der er kommet mange flere om buddet til Media-støtten, men Misos manglende vilje skyldes også, at ordningen ifølge Peter Bose er hægtet op på en gammel finansieringsmodel og ikke er fulgt med omvæltningerne på tv-markedet, som internationale streamingtjenesters indtog har givet.

”Udfordringen er, at strukturen for finansieringen for vores produktioner har ændret sig markant. Streamingtjenester er globale eller semi-globale. En platform som Viaplay er begyndt at tage rigtig mange rettigheder til territorier uden for Norden,” siger han og giver et eksempel:

”Så du har ikke som i gamle dage en produktion, hvor du har TV 2, TV 4 og NRK med, og du kan heller ikke sælge serien til England og USA eller andre større lande, fordi der er Viaplay også på vej hen.”

Den ”gamle” model

For at forstå den kritik er vi nødt til at tage et hurtigt dyp i EU’s regelpøl:

Creative Europe-programmet er sat i verden for at bistå kulturel udvikling i EU-landene, fordre større samarbejde mellem brancheaktører i store og små lande og sprede fx tv-indhold over landegrænserne i unionen. Derfor er det et absolut krav, at et projekt har tv-stationer fra mindst to forskellige lande i ryggen - det er et stort plus, hvis flere er med, og de kommer fra lande med en relativt svag tv-sektor.

Når man er i skarp konkurrence med andre produktionsselskaber om støtte fra puljerne under Media-ordningen er man nødt til at have mange plusser i sin ansøgning, mener Peter Bose. Det betyder i praksis, at man skal omstrukturere sin produktion i retning af fortidens finanskilder og væk fra streamingtjenester for at få del i EU-midlerne.

”Det er en støtte, der er vigtig for os, så det er ærgerligt. Det er mere møntet på en gammel finansieringsmodel, hvor der var en public service-station med fra starten, og så kunne man lave et kludetæppe af finansiering fra forskellige europæiske lande,” siger han.

Der er altså ingen regler imod at søge støtte til en produktion, hvor fx Netflix er partner, så længe det er platformens europæiske afdeling med hovedsæde i Amsterdam, der er underskriver. Men fordi streamingtjenester i Creative Europes øjne kun tæller som én partner eller tv-station på trods af at være tilgængelig i de fleste EU-lande er det i praksis til hinder for ens ansøgnings succes.

DFI: Krav er lempet i ny runde

Ene Katrine Rasmussen er leder af Creative Europes danske Media-afdeling, som ligger under Dansk Film Institut, og vejleder medieselskaber, når de prøver at hente midler fra en af de 14 puljer under Media-fanen. Der foreligger ikke nøjagtige tal for, hvor mange danske produktionsselskaber, der har søgt EU-midlerne endnu, men det er hendes indtryk, at der fortsat er stor interesse for at ansøge.

Danske medieselskaber har da også været gode til at sikre sig støtte fra programmet. En undersøgelse fra Aalborg Universitet viste for nyligt, at hver 10. støttekrone i programmet fra 2014-2020 var gået til danske tv- og dramaproduktioner.

Ene Katrine Rasmussen bekræfter, at der i den store ”tv and online content”-pulje, hvori der i år ligger knap 131 mio. kr., bliver lagt særligt stor vægt på, at man inkluderer tv-stationer eller -aktører fra såkaldte low capacity-lande, som er lande med en relativt svag tv-sektor eller nye EU-medlemmer som Rumænien og Kroatien.

”Produktionen skal selvfølgelig være super stærk rent kreativt, og der er tænkt over, at den skal ud på det internationale marked – altså den har en salgsagent ombord fra starten af – og så har den en gennemtænkt plan for diversitet foran – og bag kameraet såvel som grønne tiltag, der vil sikre en så lav klimabelastning som muligt,” forklarer hun.

Nogle af kravene er på papiret blevet lempet i den nye runde af programmet, som løber fra 2021-27, forklarer hun videre.

”Det er blevet lidt nemmer at søge, i den forstand at man før skulle have tre tv-stationer med i projektet, nu er det to, og tidligere skulle man have 50 pct. af finansieringen på plads, nu er det 40 pct,” siger hun.

Peter Bose afviser, at de nye kriterier inden for diversitet og CO2-begrænsning har indflydelse på, at Miso foreløbigt ikke har sendt ansøgninger afsted til Creative Europe.

Men kombinationen af, at ens tv-projekt skal være sikret bred international distribution og samtidig skal blive til virkelighed i partnerskab med på kryds og tværs af landegrænser og med traditionelle tv-stationer i ryggen er ikke tidssvarende i en æra, hvor der er streamingtjenester, der pumper penge i tv-markedet, lyder det fra Peter Bose.

”Jeg tror, det er de færreste produktioner, der har fået støtte med kun tre tv-stationer om bord (i 2014-20 var kravet tre tv-stationer red.). På ”Efterforskningen” havde vi TV 2, RTL, BBC og en lang række af tv-stationer med. Problemet er, at hvis du har én kanal med, som er en international streamingtjeneste, der dækker flere lande, så er det jo noget, der i praksis sikrer en bred distribution af indholdet, men i forhold til at kvalificere sig til støtte står produktionen svagere, end en der er finansieret gennem den gamle model.”

Han peger derfor selvsagt på, at kriterierne for finansiering af projekter moderniseres yderligere, så de passer bedre til streaming-æraen.

”Det er selvfølgelig en udfordring, at man skal strukturere et helt projekts opbygning og samarbejdspartnere efter kravene til eksempelvis low capacity-lande – bl.a. fordi tiden er løbet lidt fra den struktur som sagt. Det kunne jeg godt tænke mig, at man kom lidt ud af.”

I praksis kommer det til udtryk i en stribe krav til alle dele af ens projekt, når man som produktionsselskab skal formulere en ansøgning. Det er ikke alle krav, der er absolutte, men de giver point, der øger chancen for at opnå støtte fra puljen, som der er rift om at få del i.