MediaWatch

Jes Dorph får medhold i klage over advokatfirma

Et ud af tre klagepunkter har tidligere tv-vært Jes Dorph fået medhold i. Advokatfirma skal betale bøde. (opdateret.)

Foto: Marie Ravn/KULTUR

Tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen har fået medhold i et af tre klagepunkter over advokatfirmaet Norrbom Vindings undersøgelse af seksuelle krænkelser på TV 2.

Advokatfirmaet skal nu betale en bøde på 20.000 kroner til Jes Dorph-Petersen, der blev fyret på baggrund af undersøgelsen i januar.

Det har Advokatnævnet afgjort, skriver Journalisten.

Han har fået medhold i, at advokatfirmaet tilsidesatte god advokatskik.

Ved procesbeskrivelsen havde advokaten tilkendegivet, at der ville komme en vurdering af, om der var udført krænkende handlinger i strid med lovgivningen. Men Dorph-Petersen blev ikke tilstrækkeligt oplyst om, hvilken lovgivning og hvilke bestemmelser, som advokaten mente skulle være overtrådt, skriver mediet.

"Den proces, TV 2 og Norrbom Vinding udsatte mig for, var ikke i orden. Som det fremgår af Advokatnævnets afgørelse, var dele af den faktisk ulovlig," skriver Jes Dorph Petersen i en kommentar til Journalisten.

To andre klagepunkter, at bevisvurderingen var kritisabel, og at der uberettiget er indhentet personlige oplysninger, har han ikke fået medhold i. Klagepunkterne ligger uden for nævnets mandat, lyder det.

Jes Dorph Petersen blev fyret efter undersøgelsen, da TV 2 ikke mente, han kunne fortsætte som vært på stationen. Derefter blev han afskediget hos sin arbejdsgiver Nordisk Film TV.

Den 62-årige journalist blev i forbindelse med undersøgelsen af kulturen på TV 2 anklaget af to tidligere praktikanter for sexkrænkelser i privat regi i 2001 og 2003.

Advokat i Norrbom Vinding Yvonne Frederiksen siger i en udtalelse på advokatfirmaets hjemmeside, at hun er "meget overrasket" over nævnets konklusion.

Hun vil nu overveje, om kendelsen skal indbringes for domstolene.

Jes Dorph-Petersen afventer fortsat kendelse i en anden klagesag over advokatfirmaet hos Datatilsynet. Klagen lyder på, at Norrbom Vinding brød loven om persondatabeskyttelse.

I maj startede han sit eget mediefirma ved navn Tankegods. Her står han til rådighed med presserådgivning og som ordstyrer, foredragsholder, interviewer og tekstskriver.

TV 2 News henter ny vært fra sportsredaktionen

Jes Dorph er aktuel med ny samtalepodcast 

Mere fra MediaWatch

Lav tilslutning fra kunderne til Netflix' spilleplatform

Inden udgangen af 2022 vil Netflix have fordoblet sit udbud af mobilspil. Men på de ni måneder siden lanceringen af de første spil, har kun en lille del af abonnenterne udvidet deres Netflix-forbrug fra TV til også at gælde gaming.

Efter 18 år er det slut med NFL på Viaplay

Siden 2004 har danske fans kunnet følge amerikansk fodbold på Viaplays kanaler, men nu er det slut: Markedet har forandret sig for meget, lyder det fra Viaplay Group, der hidtil har siddet på rettighederne.

Lindhardt og Ringhof ser gevinst i forskelligheder med nykøbte Clio

Med overtagelsen af edtech-selskabet Clio har Lindhardt og Ringhof Uddannelse forstærket sin topposition på markedet for lærermidler. En ny, samlet platform vil stå klar inden for ”et års tid”, siger direktør. Konsolideringen vil også betyde afskedigelser bl.a. af Clios adm. direktør.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

MediaWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs