Ansatte hos DR Symfoniorkester beretter om sexistisk kultur

Flere musikere fra DR Symfoniorkester fortæller om en sexistisk kultur blandt orkesterets ansatte, hvor der ikke er blevet gjort nok for at ændre adfærden, lyder det. Ledelsen i DR vil nu sætte ind for at komme problemerne til livs.
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix
Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix

En række nuværende og tidligere ansatte hos DR Symfoniorkester har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller krænkende adfærd og peger på en kultur i orkesteret, hvor der ikke er blevet gjort nok for at komme grænseoverskridende adfærd til livs. Det skriver Information.

Det er bl.a. en diskrimerende og hård tone samt, hvor særligt unge udlændinge, der er ansat i orkesteret for en prøveperiode, er udsat, beskriver flere overfor avisen.

Der har ifølge ledelsen været en "blind vinkel" i forhold til adfærden i orkestret, lyder det fra underdirektør i DR Kultur Natasha Dexters.

"Vi har haft en blind vinkel i forhold til tonen og den måde, de ansatte i orkestret i nogle tilfælde har behandlet hinanden på. Det tager vi til os, og nu kommer vi til at sætte ind for at komme det til livs," siger hun.

DR har tidligere været omdrejningspunkt for flere oplevelser med sexisme, hvor bl.a. flere praktikanter har berettet om krænkende adfærd hos DR Nyheder, ligesom DR lukkede radioprogrammet "Shitstorm" og fyrede en radiovært efter chikanerende og krænkende adfærd.

Rækken af sager om sexisme blandt ansatte hos DR har bl.a. ført til et adfærdskodeks, der skal ændre kulturen i mediehuset og bekæmpe sexisme.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også