MediaWatch

33 ansatte hos Berlingske Media har oplevet sexisme

En intern undersøgelse af sexisme hos Berlingske-koncernen viser, at flere medarbejdere har været udsat for krænkende adfærd.

Foto: Per Folkver/Politiken/Ritzau Scanpix

Inden for det seneste år har 33 ansatte hos Berlingske Media oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Heraf er 28 under 35 år, og 22 af dem er kvinder. Det skriver Journalisten på baggrund af Berlingske Medias undersøgelse af sexisme på arbejdspladsen.

"Vi kan se, at kulturen og dialogen ikke er god nok. Det afgørende for os er, at vi kan se, at folk tit står alene med det og ikke tager det videre til nogen, når de oplever noget. Det er på ingen måde okay, og der har vi et klart ansvar som ledelse for, at vi får en bedre kultur," siger Lise Glerup, HR-Direktør i Berlingske Media, til fagbladet.

Blandt konklusionerne i undersøgelsen er, at alle faggrupper i mediekorncernen er berørt, ligesom der mangler kendskab til politikker og processer om håndtering af sexisme, lyder det.

Det er virksomheden Arbejdsmiljøcentret som ekstern partner, der har stået bag spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejderne hos Berlingske Media. Koncernen har tidligere fået kritik for, at undersøgelsen ikke inkluderede tidligere praktikanter samt freelancere, men kun nuværende ansatte.

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Jysk Fynske dataværktøjer, coronaens ekko i regnskaber og et sommerbarometer, der fortsat svinger os igennem de lyse nætter. Kom med på en rundtur i ugens mediebegivenheder.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs