P1-kanalchef: P1 skal være mere samtaleradio

Den nye chef for P1 vil styrke "den demokratiske samtale", men har ikke specifikke bud på nye programmer, der skal sikre den udvikling.
Foto: Janus Weile/DR
Foto: Janus Weile/DR

P1 fik 1. februar ny kanalchef, da den tidligere vært på DR-programmet "Detektor", Thomas Buch Andersen, satte sig i chefstolen. Til Kristeligt Dagblad siger han, at han vil dreje P1 ind på et spor, hvor samtale i endnu højere grad kommer i fokus.

"Det lyder for meget af støvet monologradio, når man siger 'taleradio'. Vi vil i stedet gerne styrke den demokratiske samtale, og det gør P1 allerede godt, men samtalen skal gøres endnu mere appellerende for lytterne," siger Thomas Buch-Andersen til Kristeligt Dagblad.

Han kan dog ikke komme med konkrete bud på, hvilke nye programmer der skal trække den udvikling.

Thomas Buch Andersens post som vært på "Detektor" skal udfyldes af Mette Vibe Utzon, som tiltræder 1. marts.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også