Kinch-Jensen: Ny P1-chef skal sikre albuerum

Ny kanalchef for P1 skal have øje for at udvikle P1's position både internt og eksternt, siger tidligere chef.

P1's tidligere kanalchef, Anders Kinch-Jensen, roser i dagens Jyllands-Posten valget af Thomas Buch-Andersen, kendt som vært på DR's Detektor, som hans efterfølger på P1.

Thomas Buch-Andersen kan sikre P1 fortællemæssig kvalitet og dybde, mener Anders Kinch-Jensen, der også peger på, at der venter den nye chef en opgave internt i DR.

"I DR er der så stærkt styret en nyheds-og tv-dagsorden, at P1 godt kan komme lidt i klemme. Fordelen er, at folk kender ham (Thomas Buch-Andersen, red.) særdeles godt, så han kan også tillade sig at bruge nogle flere muskler internt på at få de bedst mulige forhold," siger han.

Thomas Buch-Andersen begynder i jobbet som kanalchef for P1 1. februar. Han afløser Anders Kinch-Jensen, der i august meddelte, at han stoppede efter 14 år i spidsen for DR's journalistiske radioflagskib.

DR's mediedirektør Gitte Rabøl siger til Jyllands-Posten, at chefskiftet først for alvor vil kunne høres fra 2017, fordi programaftalerne for 2016 for en stor del er lagt fast.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også