Gammel kending vender tilbage til P3

Tidligere P3-vært vender efter fire års fravær tilbage til radiostationen som redaktør for satire og udvikling.
Foto: Linda Johansen/Polfoto/Arkiv
Foto: Linda Johansen/Polfoto/Arkiv

Adam Duvå Hall gør comeback på P3, efter han forlod radiostationen i 2011. Det oplyser DR.

Han var vært på en række programmer bl.a. "Monkey business" og "Adam og Sara", før han forlod P3. Fra på mandag skal Adam Duvå Hall være redaktør for satire og udvikling.

"Adam er utvivlsomt et af Danmarks dygtigste radiomennesker, og han har en fantastisk fornemmelse for, hvad der fungerer på radio. Siden han forlod P3 for nogle år siden, har han udviklet og været vært på tv-programmer på TV3, så hans erfaring med at udvikle programmer til både radio og tv er der heller ikke mange, der kan matche. Vi glæder os meget til at præsentere programmer med Adam bag redaktørroret og er slet ikke i tvivl om, at P3 med Adam på holdet vil blive endnu bedre og endnu sjovere," siger Christian Ottenheim, redaktionschef på P3, til DR.

Adam Duvå Hall var 11 år på P3, før han stoppede i 2011. Siden da har han arbejdet for TV3, hvor han bl.a. har været vært på quizprogrammet "Jeopardy".

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også