Direkte TV3-show samler ind til danske børn

TV3, Børns Vilkår og projektet ”Bag for en Sag” er gået sammen om at sende et tv-indsamlingsshow til fordel for danske børn.

TV3-værterne Camilla Ottesen og Adam Duvå Hall står i front, når TV3 sender det direkte 'Børneindsamlingen 2014"-show lørdag den 15. november.

TV3, Børns Vilkår og projektet ”Bag for en Sag” er gået sammen om et tv-indsamlingsshow, der har til formål at gøre hverdagen bedre for børn i Danmark. Tv-showet samler penge ind til Børns Vilkår – ikke mindst til BørneTelefonen, som er Danmarks største og mest kendte rådgivning for børn.

Under showet kommer kendte danskere i studiet og fortæller om deres egne, personlige oplevelser med mobning, vold, skilsmisse og alkoholisme.

Musikken serveres blandt andre af Wafande, Clemens og Bent Fabricius-Bjerre. Mens superrapperne Klaskefar og MC Ollie dyster om titlen som Danmarks rareste rapper.

I Børneindsamlingens call center styrer Jes Dorph seerne gennem aftenen i selskab med børnenes minister Manu Sareen, badmintonspiller og tv-vært Camilla Martin, sanger Julie Berthelsen, skuespiller Anne Grethe Bjarup Riis, tv-personligheden Linse Kessler og andre.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også