MediaWatch

Hermansen bestyrer nyt debatprogram på Radio24syv

Blogger og debattør Anne Sophia Hermansen bliver ny vært på Radio24syv i efteråret.

Radio24syv/Klaus Vedfelt
Foto: Klaus Vedfelt/ Radio24syv

Sidste efterår debuterede debattøren Anne Sophia Hermansen på DR2 - dette efterår får hun sin radiodebut på Radio24syv.

I dag har taleradioen premiere på det nye ugentlige debatprogram "Annejagt", der bliver bestyret af Anne Sophia Hermansen.

"Her vil hun lufte sine mange originale idiosynkrasier, nok engang demonstrere at hun har sine meningers mod, og gå i levende dialog og clinch med lytterne," skriver Radio24 syv om programmet i en pressemeddelelse.

Anne Sophia Hermansen er kendt som fast debattør og blogger på Berlingske. Hun er tidligere pressechef i Alm. Brand, men sagde op i 2013 og blev efterfølgende vært på TV 2 News for en kort bemærkning. I efteråret 2014 blev hun en del af efterårets nye aftenflade på DR2 som vært på programmet "Godt sagt".

"Annejagt" er et af tre nye programmer i efterårets flade på Radio24syv. Ud over debatprogrammet har radiokanalen et nyt krimimagasin, "Politiradio", med journalist Louise Toksvig, tidligere politimand Dan Bjerregaard og Roland Møller, der er tidligere kriminel, som det faste hold. Iben Maria Zeuthen er desuden aktuel med et nyt portrætprogram; "Det næste kapitel".

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere